Biljagt endte i vandvidskørsel: Folk måtte springe for livet

Torsdag eftermiddag forsøgte Københavns Politi at bringe en bil til standsning, men i stedet endte det med en heftig biljagt, hvor folk måtte springe for livet

Se privatoptagelser af anholdelserne her

Ved du noget om sagen eller var du vidne til biljagten? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Det gik voldsomt for sig på Københavns gader tidligt torsdag aften.

Omkring klokken 18.30 forsøgte Københavns Politi at bringe en bil til standsning, men i stedet endte det i en voldsom og intens biljagt.

Det oplyser vagtchef Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

- Under jagten bliver der smidt noget ud af ruden. Det finder vi så senere ud af er en strømpistol. Vi får til sidst stoppet bilen og anholdt tre mænd. Chaufføren har vi sigtet for at køre uden førerret, og mens han var påvirket af euforiserende stoffer.

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Biljagten varede i omkring 10 minutter, og flere gange måtte borgere springe for livet.

- Bilen har været oppe på fortorvet et par gange og borgere måtte springe for at komme væk. Derfor overvejer vi også at sigte vedkommende for hensynsløs kørsel og paragraf 252, siger Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

Den paragraf i straffeloven har følgende ordlyd:

- Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Ni af politiets patruljebiler og en motorcykelbetjent måtte i gang, før det lykkedes at få bilen standset på Vordingborggade, oplyser vagtchef Carsten Reenberg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere