Biljagt i København: En anholdt

Den anholdte havde flere tyvekoster i sin bil

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 35-årig mand blev anholdt af politiet natten til mandag i København efter en biljagt.

- Personen ville ikke standse, så vi havde en biljagt. Efter seks minutter stoppede personen, oplyser Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Episoden fandt sted omkring Vesterbrogade og Kaalundsgade klokken 00.39.

- Patruljevognene forsøgte at bokse ham inde, hvor man kører en foran og en bagved bilen. Han kørte udenom, og derfor bringer en af patruljevognene ham til standsning ved at køre ind i ham, fortæller Henrik Svejstrup.

- Det var en forsætlig påkørsel for at sætte en stopper for ham, inden nogen kom til skade, fortsætter vagtchefen.

En politivogn blev skadet under biljagten og måtte fragtes fra stedet. Foto: Kenneth Meyer
En politivogn blev skadet under biljagten og måtte fragtes fra stedet. Foto: Kenneth Meyer
 

Den anholdte er sigtet for brugstyveri af det køretøj, han kørte i, en række overtrædelser af færdselsloven, og politiet fandt en masse tyvekoster i bilen.

- Der er tale om fødevare stjålet fra en forretning, fortæller vagtchefen.

Hvorfor politipatruljen mente, det var nødvendigt at jagte og anholde den 35-årige mand, kan skyldes, at bilen var meldt stjålet.

Ingen kom til skade ved biljagten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere