Biljagt i København: - Sprang ud ad bilen

Politiet har anholdt flere personer, men de leder stadig efter flere, der flygtede fra en personbil

En biljagt endte på Islands Brygge. Flere er anholdt. Privatoptagelser

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En biljagt brød ud, da politiet satte efter en personbil på H. C. Andersens Boulevard lørdag aften klokken 20.53.

I den forbindelse har politiet anholdt tre personer og leder stadig efter flere.

Politiet ville gerne standse bilen i forbindelse med noget rutinemæssig standsning, men føreren af bilen valgte at trykke på speederen i stedet for bremsen.

Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

- Vi ved ikke, hvorfor de satte af. Det ser ikke ud til, at bilen er stjålet eller noget, siger han.

Endte på Bryggen
Personbilen kørte af H. C. Andersens Bouldevard og endte på Islands Brygge.

- Der stoppede de og sprang ud af bilen, siger vagtchefen.

Politiet nåede at anholde tre personer, men flere flygtede fra stedet. Dem arbejder politiet på at finde.

Privatfoto
Privatfoto

En video fra stedet viser en betjent med politihund løbe i området.

Politiet har ikke noget signalement på de personer, de fortsat leder efter.

Københavns Politi kan ikke oplyse de anholdtes aldre.