Bizar opførsel: Her tager to kvinder turistbilleder med dødelig katastrofe som baggrund

Tre voksne og en baby blev dræbt, da en mand i bil kørte direkte ind i fodgængere i centrum af den  australske by Melbourne - to asiatiske kvinder tog turistbilleder med katastrofen som baggrund

Billedet af disse to asiatiske kvinder, der tager  turistbilleder i forbindelse med en døds-katastrofe i Melbourne er nu gået verden rundt. (Foto:AFP)
Billedet af disse to asiatiske kvinder, der tager turistbilleder i forbindelse med en døds-katastrofe i Melbourne er nu gået verden rundt. (Foto:AFP)

Det er efterhånden en kendt sag, at tilskuere strømmer til, hver gang der sker en alvorlig dødsulykke, hvor ambulancer og politibiler møder frem i stort tal. Men det hører til sjældenhederne, at man ligefrem stiller sig op og tager turistbilleder med en dødelig katastrofe som baggrund. Men det skete altså i dag i den australske storby Melbourne, hvor en mand i en rød bil med rasende fart kørte direkte ind i nogle fodgængere foran et stort indkøbscenter.

Mandens vanvittige kørsel kostede tre voksne mennesker livet samt en lille baby. I øvrigt bliver yderligere 20 kvæstet i forbindelse med hans dødskørsel.

To kvindelige asiatiske turister er på billeder blevet fanget, hvor de selv står og fotograferer hinanden midt i mellem nogle politibiler og med døds-katastrofen som baggrund. Flere forbipasserende var lamslået over deres opførsel.

Dødsbilisten var kun iført underbukser
Den vanvids-kørende bilist blev hurtigt skudt af politiet, før han blev hevet ud ud sin bil og anholdt. Han var helt nøgen bortset fra et par røde underbukser.  

Halvdelen af en klapvogn blev i øvrigt fundet på bilens køler, mens den anden halvdel blev fundet tæt på hundrede meter fra bilen. Babyen, der sad i klapvognen døde på stedet.

Der udbrød panikagtige scener, da bilen pludseligt kom farende. Folk forsøgte at flygte fra bilen. Men mange kunne ikke nå at komme væk. Blandt de 20 sårede meldes der om både alvorlige hovedskader og indre kvæstelser.

Se også: Melbourne: Bil dræber tre fodgængere - meldinger om skud

Stofmisbruger og psykisk syg
Politiet i Melbourne mener i øvrigt, at gerningsmandens dødskørsel har forbindelse til et knivstikkeri i bydelen Windsor samme dag. Den 26-årige gerningsmand er nu blevet identificeret som i Gargasoulas. Han har en fortid med psykiske problemer og stofmisbrug, og han blev iøvrigt for kun en uge siden sigtet i forbindelse med noget vold mod sin egen familie.

Der afholdes for øjeblikket Australien Open i tennis i den australske by.  Danske Caroline Wozniacki deltager i den australske tennisturnering. Politiet opfordrer folk til at holde sig helt væk fra området. Politiet siger samtidig, at situationen er under kontrol.


 

Her bliver en af de sårede behandlet midt i centrum af Melbourne, hvor en mand bevidst kørte direkte ind i nogle fodgængere og dræbte fire personer samt kvæstede 20 personer. (Foto: AP)
Her bliver en af de sårede behandlet midt i centrum af Melbourne, hvor en mand bevidst kørte direkte ind i nogle fodgængere og dræbte fire personer samt kvæstede 20 personer. (Foto: AP)

1 af 2 Her bliver en af de sårede behandlet midt i centrum af Melbourne, hvor en mand bevidst kørte direkte ind i nogle fodgængere og dræbte fire personer samt kvæstede 20 personer. (Foto: AP)
2 af 2 Billedet af disse to asiatiske kvinder, der tager turistbilleder i forbindelse med en døds-katastrofe i Melbourne er nu gået verden rundt. (Foto:AFP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere