Blev efterlyst offentligt for voldtægtsforsøg: Havde klippet sig korthåret

Sag om sexkrænkelse fik ekstra dimension, da debattør blandede sig i sagen om venindes mistænkte lillebror

Det var på et stisystem bag ved s-togsstationen Ny Ellebjerg, at en 27-årig kvinde blev forsøgt voldtaget tildigt om morgenen 1. september.
Foto: Finn Frandsen
Det var på et stisystem bag ved s-togsstationen Ny Ellebjerg, at en 27-årig kvinde blev forsøgt voldtaget tildigt om morgenen 1. september. Foto: Finn Frandsen

Torsdag i sidste uge blev en 26-årig mand anholdt og sigtet i forbindelse med et voldtægtsforsøg ved Ny Ellebjerg S-stogsstation.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Ifølge en pressemeddelelse skete voldtægtsforsøget på et stisystem tæt ved stationen ved 06-tiden om morgenen 1. august.

I forbindelse med sagen har politiet udsendt billeder af den mistænkte til pressen i håb om, at man her kunne være behjælpelig med tip om, om hvem manden eventuelt måtte være.

Hos Københavns Politi fortæller Brian Belling, efterforskningsleder ved Station City, nu hvordan den pågældende mistænkte vitterligt har været inde hos politiet før, han blev anholdt.

Målet var at få fjernet de offentliggjorte billeder. Her troppede han sammen med sin søster op ved politiets station på Hovedbanen i sidste uge, hvor han forklarede, at det ikke var ham.

Han var klippet meget korthåret, og betjenten bag skranken anede ikke uråd, da han tilsyneladende ikke kunne genkende manden.

Anholdt på opholdsadresse
Efter endt ærinde forlod bror og søster atter stationen.

- Stationen tog kontakt til efterforskningen i forbindelse med henvendelsen, og efter lidt yderligere efterforskning tog man derefter ud og anholdt den pågældende lillebror på en adresse i Københavnsområdet, fortæller Brian Belling.

- Vores fokus har været rettet mod efterforskningen af sagen om voldtægtsforsøget. Jeg har ingen kommentarer til det andet, der måtte have foregået, siger han.

- Det var den offentlige efterlysning, der førte til, at vi fandt frem til den mistænkte. Vi har fået flere forskellige henvendelser i sagen, fortæller han.

Sagen om voldtægtsforsøget fik en ekstra dimension, da debattøren Mary Consolata Namagambe på sin facebook i sidste uge skrev flere gange om sagen.

Her beskrev hun i vrede toner, hvordan en lillebror til en veninde i meget høj grad lignede manden på billederne. Hun beskrev, hvordan veninden var chokeret, og desuden beskyldte hun BT-avisen for at have taget et tilfældigt billede af en sort mand, som de derefter havde offentliggjort.

Se også: Kendt debattør flover sig: Kvajede sig i sag om voldtægtsforsøg

Hun sluttede sit skrive med opfordring om at dele opslaget, hvilket godt 1000 valgte at gøre.

Slettede flere opslag
Opslaget er nu slettet. Men siden fulgte endnu et opslag, hvor hun beskrev, hvordan hun sammen med veninden og dennes lillebror havde været hos politiet for at få opklaret misforståelsen.

Her havde der været behagelig samtale, skrev hun i sit nye opslag, der også blev slettet.

Sent torsdag aften fulgte endnu et opslag, hvor hun nu var bekendt med, at det vitterligt var venindens lillebror, der er anholdt og sigtet i sagen:

'Jeg er ked over at jeg har forfaldet til at blande mig i politiets efterforskning og jeg undskylder både overfor politiet, som overfor BT', skrev hun.

Sagsforløbet, som Mary Consolata Namagambe har beskrevet det på sine opslag, har efterladt en række spørgsmål. Men hun vender ikke tilbage på Ekstra Bladets forsøg på at få en kommentar.

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen