Blev halshugget indvendigt: Overlevede voldsom trafikulykke

22-årig ung mand sad som passager i en bil, der røg ud i en voldsom glatføre-ulykke

Her ses det voldsomme ar, som Brock har fået efter sine operationer. Og på røntgenbilledet kan man se, hvordan lægerne har stabiliseret hans nakke med kunstige ledbånd. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
Her ses det voldsomme ar, som Brock har fået efter sine operationer. Og på røntgenbilledet kan man se, hvordan lægerne har stabiliseret hans nakke med kunstige ledbånd. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)

Den kun 22-årige Brock Meister fra staten Indiana i USA har overrasket adskillige læger ved at overleve en voldsom trafikulykke, hvor han blev 'halshugget indvendigt'. Det vil sige, at han fik samtlige ledbånd, der holdt hans kranium fast til rygraden, revet over. Men heldigvis undgik han at brække nakken.

Det skriver flere medier heriblandt New York Post. Hospitals-organisationen Beacon Health System,  der behandlede og opererede den unge mand, har også lagt et blog-indlæg ud, der beskriver hele Brock Meisters usædvanlige ulykke og efterfølgende behandling.

Den dramatiske ulykke fandt sted ved byen Plymouth 12. januar i år, hvor Brock Meister bar resterne fra en 'kyllinge-vinge'-middag ud i en bil, efter at have spist sen aftensmad med sine venner. Brock Meister satte sig herefter på passager-sædet i bilen, mens en af hans venner sad bag rattet. De to unge mænd kørte over mod Brocks bedsteforældre, hvor de skulle overnatte.

En bunke is på vejen
Men kun cirka 10 minutters kørsel fra bedsteforældrenes hus kørte bilen pludselig over en bunke is på vejen og gled ned i en grøft. Det voldsomme sammenstød med grøften forårsagede, at Brocks hoved med stor kraft blev slynget mod bilens vindue. Det eneste Brock overhovedet husker fra ulykken er, at halvdelen af hans krop var røget gennem vinduet.

En anden ven, der kørte i en bil foran, opdagede ulykken og ringede efter en ambulance.

Her ses den smadrede bil efter den voldsomme ulykke, der ændrede Brock Meisters liv for altid. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
Her ses den smadrede bil efter den voldsomme ulykke, der ændrede Brock Meisters liv for altid. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
 

Skaden, som Brock fik, er ifølge Beacon Health System næsten altid dødelig, fordi hovedet på grund af de brudte ledbånd kan bevæge sig rundt og dermed kan skade den nedre del af hjernen, der er medvirkende til at kontrollere åndedrættet. Skaden kan også gøre patienter alvorligt handicappede, hvis der bliver påført for stor skade på selve rygradden.

Men den 22-årige Brock Meister kan takke sine venner for, at han er i live. De sørgede nemlig for, at han holdt sig helt stille i bilen uden at bevæge sit hoved, mens ambulancen var på vej. Og for ambulance-lægerne lykkedes det også at stabilisere Brock Meister, før han blev kørt på hospitalet.

Her fik Brock Meister hurtigt udviklet en stor blodprop i nakken, der var medvirkende til at presse hans luftveje, så han havde svært ved at trække vejret. Lægerne fik dog stabiliseret Brock. Og herefter begyndte kirurgen Kashif Shaikh på sit komplicerede arbejde med at indsætte en kranium-plade samt stænger og skruer, der skulle erstatte Brocks ledbånd og sørge for, at hans kranium blev forbundet med hans rygrad.

Efter kun en måned på hospitalet fik Brock Meister lov til at tage hjem til sig selv iført en halskrave.

Den 22-årige Brock Meister ses her med halskrave sammen med en læge efter den komplicerede operation. (foto: www.beaconhealthsystem.org)
Den 22-årige Brock Meister ses her med halskrave sammen med en læge efter den komplicerede operation. (foto: www.beaconhealthsystem.org)
 

Netop nu syv måneder efter ulykken har Brock stadig problemer med at bevæge sin højre arm, og han har store smerter i sine ben.

- Det kan tage lang tid for kroppen at hele, og det kan være både smertefuldt og skabe masser af frustrationer. Men Brock er meget ung og har en virkelig god attitude. Og han ser bedre og bedre ud, hver gang jeg ser ham. Så jeg er optimistisk med henblik på, at han vil få det meget bedre i fremtiden, siger kirurgen Kashif Shaikh.

Et mirakel
Brocks mor Jenna Meister er lykkelig for, at hendes søn overlevede den alvorlige ulykke.

- Mit hjerte bløder for Brock. Han ønsker at få det bedre. Og jeg ønsker, at han skal få det bedre. Som en mor ved jeg, at Gud var til stede den nat og reddede mit barn.

- Tingene kunne sagtens have udviklet sig mere tragisk, så jeg i stedet skulle have tilbragt min tid med ham på kirkegården. Min søn er et mirakel.

Sådan så Brock Meister ud før ulykken. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
Sådan så Brock Meister ud før ulykken. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
 

 

 

1 af 4 Den 22-årige Brock Meister ses her med halskrave sammen med en læge efter den komplicerede operation. (foto: www.beaconhealthsystem.org)
2 af 4 Her ses den smadrede bil efter den voldsomme ulykke, der ændrede Brock Meisters liv for altid. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
3 af 4 Sådan så Brock Meister ud før ulykken. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)
4 af 4 Her ses det voldsomme ar, som Brock har fået efter sine operationer. Og på røntgenbilledet kan man se, hvordan lægerne har stabiliseret hans nakke med kunstige ledbånd. (Foto: www.beaconhealthsystem.org)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere