Blev kendt som 'kvinden med den tunge kuffert': Nu er der rejst tiltale

Politiet har rejst tiltale i sagen mod en 60-årig kvinde for talrige sager om bedrageri 

Den 60-årige kvinde benytter mange forskellige navne og  bor i en kuffert, når hun rejser Norden tyndt. Hun var prøveløsladt fra en dom i Norge, da hun blev anholdt i Danmark i sommer. Foto: Tore Kristiansen/VG.
Den 60-årige kvinde benytter mange forskellige navne og bor i en kuffert, når hun rejser Norden tyndt. Hun var prøveløsladt fra en dom i Norge, da hun blev anholdt i Danmark i sommer. Foto: Tore Kristiansen/VG.

Anklagemyndigheden i Nordsjælland har rejst tiltale for 22 forhold af bedrageri af særlig grov karakter mod en 60-årig kvinde fra Norge, oplyser Nordsjællands Politi.

Den tiltalte blev i sin tid kendt som kvinden med den tunge kuffert, efter der blev lavet en podcast om hendes færden.

Den norskfødte kvinde, der har benyttet sig af mange, mange forskellige navne, er dømt talrige gange i Norge, Sverige og Danmark siden 1992.

I Sverige er hun blevet kaldt 'Nordens største bedragerske'.

Politiken og 'Third Ear' udsendte i 2016 en podcast om kvinden og hendes svindelnumre. Når hun rejser rundt, slæber hun ofte på en tung kuffert, deraf tilnavnet.

Hun blev varetægtsfængslet her i landet den 30. juli  for i flere tilfælde af at have boet på bed and breakfast, klostre og refugier flere steder i Danmark, hvorfra hun senere rejste videre uden at betale regningen.

I maj 2017 fik hun en dom i Oslo på to et halvt års fængsel, og hun var prøveløsladt, da hun, ifølge politiet, begik nye bedragerier i Danmark.

I grundlovsforhøret i sommer nægtede den 60-årige kvinde at udtale sig, men erkendte via sin forsvarer to bedragerier. I det ene tilfælde havde hun indlogeret sig på et hotel i otte dage uden at betale, i det andet havde hun solgt to billetter til Roskilde Festivalen, som hun ikke havde.

Alle de øvrige forhold nægtede hun sig skyldig i.

Den 60-årige kvinde er også tiltalt for at have lånt penge af flere personer, selvom hun ikke havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånene, ligesom hun er tiltalt for tyveri af blandt andet et billede og et kobberstik.

Sagen mod hende skal køre ved retten i Lyngby den 17. 19. og 20. december.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere