Blev knaldet med promille på over 2,00: Havnede i en mur

Nu er mandens bil blevet konfiskeret

En 61-årig mand fra Børkop-egnen har fået sin bil beslaglagt af politiet efter en noget slingrende indkøbstur til Netto-butikken i Børkop.

Manden var så synligt beruset, at en kunde slog alarm til politiet.

Efter indkøb i butikken gik manden ud til sin bil og begyndte at køre. Det gik dog ikke særlig godt, for han drønede direkte ind i en mur og kunne ikke komme videre.

Samtidig nåede byens landbetjent frem.

Den 61-årige blæste ifølge vafo.dk flere gange alkoholmeteret op over 2,0.

- Det er så meget, at vi i henhold til færdselsloven valgte at konfiskere hans bil, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi til vafo.dk.

Episoden fandt sted mandag. Den 61-årige blev taget med på politigården.

Her blev der udtaget en blodprøve, så den nøjagtige promille kan blive fastlagt.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere