Blodig bandekrig: LTF truede sig til medlemmer

Loyal To Familia uddelte både gaver og trusler for at hverve Nørrebros unge til banden

Det eskalerede hurtigt med rekruttering, åbning af nye afdelinger og bandekonflikt, da LTF's leder, Shuaib Khan, blev løsladt fra fængslet i marts 2017. Foto: Ritzau/Scanpix
Det eskalerede hurtigt med rekruttering, åbning af nye afdelinger og bandekonflikt, da LTF's leder, Shuaib Khan, blev løsladt fra fængslet i marts 2017. Foto: Ritzau/Scanpix

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Enten er du med os, eller også er du imod os.

Så kontant var udmeldingen fra Loyal To Familia (LTF) til de unge på Nørrebro i København i perioden op til og under den blodige bandekonflikt mellem LTF og Brothas. Konflikten løb fra juli 2017 til marts 2018.

Den 22-årige blev ramt af seks af de syv skud, der blev affyret mod bilen. Han fik dræbende skud i hovedet og ryggen. Foto. Kenneth Meyer 112 - 10. apr. 2019 - kl. 13:31 To LTF'ere fik livstid for bandedrab

Det fortalte flere vidner, der torsdag var indkaldt i den historiske forbudssag mod LTF. I forløbet skal anklagemyndigheden forsøge at bevise, at LTF er en forening, der skal gøres ulovlig permanent.

Unge under pres
Var man ikke loyal over for 'familien', fik det hårde konsekvenser.

- Under konflikten var det underforstået, at det var med livet som indsats, hvis man ikke var ombord, fortalte sagens vidne nummer 31, en tidligere ansat i Københavns Kommunes bandeexitprogram.

Se også: LTF-boss tjente 0 kroner i 2017

- Hvad mener du med, at det var med livet som indsats, spurgte dommer Jens Bech Stausbøll.

- Der blev brugt mange knive, og der blev skudt. I sidste ende risikerede man at dø, hvis man trådte ved siden af, eller hvis man var på den forkerte side, svarede vidnet.

Så ringede telefonen, var det med at tage den. Ellers kunne der sås tvivl om ens troskab til banden.

Livet som indsats
Børn, unge og unge, som boede på herberg, satte LTF under et pres for at vælge LTF's side i den ophedede konflikt med Brothas.

Flere unge turde derfor ikke at gå rundt på Nørrebro. Betjente måtte følge nogle hjem fra fritidsklubberne, og lærere fulgte elever over 'krigszonen' Den Sorte Plads, for at de kunne komme i skole.

Artiklen fortsætter under billedet ...

LTF fejrede bandens udvidelse på Krakas Plads med grill og graffiti i nærheden af Brothas område i foråret 2017. Foto: Jonas Olufson
LTF fejrede bandens udvidelse på Krakas Plads med grill og graffiti i nærheden af Brothas område i foråret 2017. Foto: Jonas Olufson

De unges tillid til banden blev købt med gaver såsom måltider og sodavand.

Under konflikten var der 35 skudepisoder, ti knivepisoder og tre drab ifølge politiet.

Lagde planer i spjældet
Rekruttering af nye medlemmer til LTF, der startede på Blågårds Plads på Nørrebro, tog fart, da bandens leder, Shuaib Khan, forlod fængslet i marts 2017 efter at have afsonet fem måneder for en voldsom.

Bag fængslets mure havde han lagt planer. Han fortalte også de LTF'ere, han sad inde med, at de skulle stoppe med at ryge hash og begynde at træne, så de kunne være klar, når de kom ud.

Birgitte Brogaard er chokeret, efter hun og en veninde pludselig havnede midt på et gerningssted. Privatfoto 112 - 7. apr. 2019 - kl. 08:56 Birgitte havnede midt i drabs-panik: - Han virker helt oppe at køre

I LTF's hemmelige regler står det blandt andet skrevet, at bandemedlemmerne ikke måtte ryge hash under 'varme tider'.

Det tyder på, at den dansk-pakistanske leder udmærket var klar over, at en større konflikt skulle antændes.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere