Blodig nytårsnat: En anholdt efter knivdrab

En person er blevet anholdt 'under mistænkelige omstændigheder' efter knivdrab i indre København

Politiet har nu anholdt en person. Video: Kenneth Meyer

Københavns Politi har anholdt en person efter et knivstikkeri i indre København nytårsnat, hvor en yngre mand blev dræbt og flere såret ved Gothersgade og Borgergade.

En af de sårede var efterfølgende i kritisk tilstand, men meldes nu uden for livsfare. I samme forbindelse modtog politiet også en anmeldelse om et knivstikkeri på Kultorvet - ikke langt fra drabsstedet. Også her er personen uden for livsfare.

- Vi har anholdt en person under mistænkelige omstændigheder, siger central efterforskningsleder ved Københavns Politi Søren Lauritsen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at politiet umiddelbart kæder personen sammen med episoden i Gothersgade.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke noget der indikerer, at de to episoder hænger sammen, men vi kan heller ikke udelukke det, tilføjer han.

Opgør mellem grupper
Han fortæller, at de involverede parter alle er yngre mænd, men ifølge efterforskningslederen er det for tidligt at pege på et motiv.

- Det er et opgør mellem to grupper, men hvad det bunder i, kan vi ikke sige. Det kan være tilfældigt eller på grund af indbyrdes fjendskab, siger Søren Lauritsen, der på nuværende tidspunkt ikke vil sige om personerne i forvejen er kendt af politiet.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at betjente stadigvæk arbejder på stedet og netop har udvidet afspærringen, mens de afsøger området med hunde.

Kort før klokken ni arbejdede specialister stadigvæk ved gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer.
Kort før klokken ni arbejdede specialister stadigvæk ved gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer.
 

Ved gerningsstedet afholdes der retslægeligt ligsyn, hvilket er obligatorisk ved drab. Normalt foregår det under et telt, men det sker i øjeblikket i et køretøj fra Beredskabsstyrelsen, formentlig på grund af den kraftige blæst.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere