Boede i en skraldespand: Tre børn og 245 dyr reddet

Amerikansk familie og deres mange dyr levede under forfærdelige forhold - nu er de reddet

Nogle af dyrene var i en meget sørgelig tilstand. Politifoto
Nogle af dyrene var i en meget sørgelig tilstand. Politifoto

Tre børn og 245 dyr - blandt andet fire hunde, to katte, ni levende marsvin og et dødt - blev søndag reddet af myndighederne fra et hjem i Florida.

Her havde både børn og dyr i længere tid levet under ganske umenneskelige levevilkår. Ifølge et opslag på Facebook, som det lokale politi har lagt ud, var hjemmet dækket af afføring og urin.

Nogle af værelserne havde så meget affald, at det var svært at komme rundt.

Værste sag nogensinde
Billeder, som politiet har taget i hjemmet, afslører, hvilket kaos beboerne har levet i.

Ifølge politiet var det børnenes far, Gregg Nelson, der selv slog alarm for at få reddet sig selv og børnene ud af hjemmet. Mandens kone, Susan, forhindrede ham angiveligt i at fjerne børnene fra hjemmet.

De tre børn er henholdsvis otte, ni og 10 år gamle, og alle er piger.

- Min medfølelse er hos pigerne, siger Joe Mahoney, der er politichef i byen Edgewater. Han vurderer, at det sandsynligvis er de værste levevilkår, han nogensinde har observeret.

Både Gregg, Susan og en anden kvinde i hjemmet, Melissa Hamilton, er efterfølgende blevet sigtet for børnemishandling og dyreplageri.

Der er mildest talt kaos overalt i hjemmet - også i køleskabet. Politifoto
Der er mildest talt kaos overalt i hjemmet - også i køleskabet. Politifoto
 

Dyrlæge: Mistanke om opdræt
Børnene blev omgående anbragt hos den lokale børne- og familieafdeling, men det er planen, at de skal videre til et andet familiemedlem.

Efter at have tilset dyrene vurderer dyrlægen Amanda Leclair, at der formodentligt har været et dyreopdræt i hjemmet.

Her ses et af soveværelserne. Politifoto
Her ses et af soveværelserne. Politifoto
 

Her er alle dyrene

Hunde: Fire

Katte: To

Marsvin: Ni levende + et dødt

Kaniner: 12

Hamstre: Fire

Flyvende pung egern: 10

Fugle: 14

Gekkoer: To

Skildpadde: En

Pindsvin: Et

Mus: 95

Rotter: 83, heraf 23 unger

Skægagamer: Syv

Kilde: Politiet