Bødskov tegner overfaldsmands tatovering

Den tidligere justitsminister blev overfaldet i forbindelse med en fodboldkamp tidligere på måneden

Den tidligere justitsminister Morten Bødskov har for to uger siden været udsat for et overfald.

Den tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) blev slået ned, da han overværede en fodboldkamp på storskærm på Islands Brygge 14. juni i år.

Siden har Københavns Politi arbejdet på at finde gerningsmanden eller i det mindste opstøve flere oplysninger på vedkommende.

- Jeg har tegnet et kors til politiet, så de har et præcist billede af, hvad jeg så, fortæller Morten Bødskov til Ekstra Bladet

Den tatovering, som den formodede gerningsmand har på venstre underarm, kan ses nedenfor:


Manden beskrives udover tatoveringen som mellem 20-30 år, omkring 180-190 centimeter høj og spinkel af bygning med et smalt ansigt. Han har kort, lyst hår og beskrives som dansk med hvid hud.

Morten Bødskov håber, at de nye oplysninger gør, at politiet får fat i ham:
- Han skal have sin straf og den må også gerne være hård, siger Morten Bødskov.

Han forklarer videre, at han husker nogle sige, at manden hedder Casper.

- Hvis der er nogen, som kender en, der hedder Casper, der typisk går med en mørk hættetrøje og har en tatovering på underarmen, så kunne man jo prøve at spørge, om han har været på Islands Brygge den aften, siger Morten Bødskov til Ekstra Bladet.

Kontaktet ved fodboldkamp
Det var efter fodboldkampen 14. juni at Morten Bødskov blev kontaktet af en mand, der spurgte om han var socialdemokrat og tidligere justitsminister.

Efter en kort meningsudveksling slog overfaldsmanden den tidligere justitsminister i ansigtet med en knytnæve.

Dagen efter sagde Morten Bødskov til Ekstra Bladet:

- Han sætter sig meget målrettet lige ved siden af mig, og begynder at spørge, om det ikke er mig, der er tidligere justitsminister, og om jeg ikke er socialdemokrat, siger Morten Bødskov.

Slag i tindingen
Den tidligere justitsminister bekræfter spørgsmålene, hvorefter overfaldsmanden spørger ind til Socialdemokraternes politik.

- Så rejser han sig lynhurtigt op, og siger noget i retning af, at det her er for mourine eller mouril, og så slår han mig ret hårdt med knytnæveslag i tindingen, og så løber han ned ad afsatsen, fortalte Morten Bødskov.

- Jeg har aldrig mødt manden før, men jeg er chokeret. Det er en dybt chokerende oplevelse. Vi taler med mange mennesker, som politikere, men jeg har aldrig oplevet sådan noget før.

- Det er trist, hvis man som politiker og tidligere minister ikke kan sidde og se en fodboldkamp og nyde en øl, fortalte han.

På benene igen
Morten Bødskov fortæller i dag, tirsdag, til Ekstra Bladet, at han her to uger efter så småt er på benene igen. Han måtte ellers aflyse sin deltagelse i det netop overståede folkemøde på Bornholm som følge af overfaldet.

- Jeg har haft ondt i hovedet og er stadig øm i nakken, men jeg har klaret det på panodiler og Springsteen-koncerter. Så det går fremad, og jeg har været på Christiansborg, hvor vi skal have afsluttet arbejdet inden sommerferigen, siger han.

Siden har den tidligere justitsminister været blandt større menneskemængder, hvor overfaldet har ligget i tankerne imens.

- Jeg har det som andre, der bliver udsat for et voldeligt overfald, og man kigger sig da en ekstra gang over skulderen og passer lidt på, siger Morten Bødskov.

Han er glad for, at han siden har fået mange positive tilkendegivelser og sympatierklæringer.

Den tidligere justitsminister Morten Bødskov har været udsat for et overfald. Foto: Ole Frederiksen. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 09:47 Bødskov slået ned til EM-kamp

Morten Bødskov har sovet på panodiler, efter at han blev slået ned i går aftes. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 10:36 Bødskov til Ekstra Bladet: Dybt chokerende oplevelse

Se også: Politiet leder fortsat efter Bødskovs overfaldsmand

Foto: Ole Frederiksen Dansk politik - 17. jun. 2016 - kl. 09:33 Bødskov slikker sårene: Bliver hjemme fra Folkemøde

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere