Børn stod bag dramatisk biljagt i Holbæk

En 17-årig dreng og en 13-årig pige er blevet anholdt efter busulykke og biljagt i Holbæk

(Læserfoto)
(Læserfoto)

Det var en 17-årig dreng fra Tappernøje og en 13-årig pige fra Tølløse, der stod bag busulykken, som i morges udløste en dramatisk politijagt i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som nu har anholdt begge personer.

- Den 17-årige, som kørte bilen, er sigtet i sagen for sin vanvittige kørsel og for brugstyveri af bilen, siger vagtchef ved Midt-og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at man ikke har fundet grundlag for at fremstille den 17-årige i grundlovsforhør.

Se også: Politijagt efter biluheld: Fører stak af

Ramte tre personbiler
Biljagten blev indledt i morges, da de to børn i en stjålet bil kørte ind i en bus i Kundby i Holbæk. De flygtede efterfølgende fra stedet med politiet i hælene.

Den dramatiske biljagt foregik med meget høj fart og midt i myldretiden. Undervejs nåede den 17-årge at påkøre tre personbiler.

Politiet er netop færdig med at afhøre den 17-årige, som bliver løsladt senere i dag. Politiet ved endnu ikke, hvorfor den 17-årige i første omgang kørte ind i bussen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere