Børnechef: Vi skal ikke straks fortælle mor om sex-overgreb

Lejrchef Inge Bækvang er i sin fulde ret til at undlade at orientere en ni-årig drengs forældre om det sexmisbrug, som fandt sted under Den Glade Sommerlejr

Det var i uge 29, at en ni-årig dreng ifølge sin mor blev udsat for seksuelt overgreb under Den Glade Sommerlejr, der afvikles i denne feriehytte på Stevns hvert år. Lejrchef Inge Bækvang bekræfter over for Ekstra Bladet og på foreningens hjemmeside, at der har fundet en episode sted. (Foto: Den Glade Sommerlejr)
Det var i uge 29, at en ni-årig dreng ifølge sin mor blev udsat for seksuelt overgreb under Den Glade Sommerlejr, der afvikles i denne feriehytte på Stevns hvert år. Lejrchef Inge Bækvang bekræfter over for Ekstra Bladet og på foreningens hjemmeside, at der har fundet en episode sted. (Foto: Den Glade Sommerlejr)

De frivillige voksne under Den Glade Sommerlejr på Stevns gjorde det helt rigtige, da de på et fællesmøde blev enige om alene at underrette kommunen om den episode, der fandt sted under sommerlejren i uge 29 for 30 børn fra socialt udsatte familier.

Det fortæller Annette Larsen, der er centerchef for Børn og Familie i Odsherred Kommune, som er hjemkommune for den ni-årige dreng, der ifølge sin mor har været udsat for et seksuelt overgreb under sommerlejren begået af to lidt ældre drenge og en lidt ældre pige.

Drengens mor har i Ekstra Bladet kritiseret lejrchef Inge Bækvangs beslutning om ikke at fortælle familien om, at hendes søn var blevet holdt fast af to drenge, mens pigen tog bukserne af ham og pillede ved hans kønsdele. Hun fik først besked om overgrebet, da Odsherred Kommune en måned efter det skete orienterede hende pr. brev om, at kommunen havde fået en bekymringsskrivelse.

Annette Larsen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Men hun siger generelt:

- Vi anbefaler personalet at orientere forældrene, når de vælger at lave en underretning. Det er alene en anbefaling, og det er det, fordi det nogen gange slet ikke er muligt for en pædagog eller en lærer at få fat på forældrene.

Der har medarbejderne på forvaltningen bedre mulighed for at få mor eller far i tale.

Skal vurdere underretning på 24 timer
Børn og Familie i Odsherred Kommune har pligt til at reagere senest 24 timer efter, at man har fået en underretning. Men den pligt omfatter ikke, at forvaltningens personale skal orientere barnets forældre inden for samme tidsfrist.

- Vi har pligt til at reagere. Med det menes, at vi skal vurdere sagen. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at vi orienterer familien straks. Det kan i nogle sager være nødvendigt at undersøge sagen, før man eventuelt orienterer familien, fortsætter Annette Larsen.

Se også: Dreng blev sexmisbrugt på sommerlejr af andre børn

Inge Bækvang fortæller til Ekstra Bladet, at hun er mere tryg ved at lade 'ekspertisen' hos de implicerede børns hjemkommuner tage over og gøre, hvad der skal gøres, og at det er forklaringen på, at hun og de øvrige frivillige på årets sommerlejr - som for manges vedkommende ikke er fagligt uddannede - alene valgte at underrette kommunerne i stedet for at kontakte børnenes familier straks.

Inge Bækvang er som andre frivillige på Den Glade Sommerlejr ikke omfattet af de regler for kommunalt ansatte, der ellers normalt forudsætter, at de har skærpet pligt til at orientere kommuner om mistanke. De har ifølge Odsherred Kommune som andre borgere almindelig underretningspligt og anbefales alene derfor at kontakte familier ved mistanke om overgreb. (Foto: Den Glade Sommerlejr)
Inge Bækvang er som andre frivillige på Den Glade Sommerlejr ikke omfattet af de regler for kommunalt ansatte, der ellers normalt forudsætter, at de har skærpet pligt til at orientere kommuner om mistanke. De har ifølge Odsherred Kommune som andre borgere almindelig underretningspligt og anbefales alene derfor at kontakte familier ved mistanke om overgreb. (Foto: Den Glade Sommerlejr)
 

Og noget tyder altså på, at det er helt i orden.

Mor er frustreret
Og det er frustrerende ifølge den ni-årige drengs mor, der hedder Tinna, og som Ekstra Bladet ikke nævner efternavnet på for at beskytte hendes søn mod mulig identifikation.

- Jeg synes, det er under al kritik, at jeg først får besked om, hvad der er sket, så længe efter. Det er ganske enkelt for galt, at de ansvarlige på lejren ikke kontakter familien, når de opdager, hvad der er sket. Heller ikke da vi kom og hentede ham, da ugen var slut, sagde de noget som helst, siger Tinna.

Tinna har både kontaktet politi, kommune og ledere på sommerlejren for at få besked om, hvorfor hun ikke har fået noget at vide noget tidligere.

Uden at få svar.

I stedet er hun sammen med sin søn blevet bedt om at komme til møde i Børn og Familie-afdelingen i Odsherred Kommune. Drengen er foreløbig blevet tilbudt samtaler hos sin skolepsykolog, som skal finde ud af hvilken behandling, han vil have mest gavn af som følge af sin oplevelse.

Og på spørgsmålet om, hvorfor hendes søn ikke selv har fortalt hende om, hvad han har været udsat for, siger hun:

- Han fortæller mig, at han synes, det er pinligt, fordi det er ulækkert. Det kan man jo ikke fortænke ham i.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at finde ud af, hvordan de andre implicerede børns hjemkommuner har valgt at håndtere sagen.

Se også: Gratis sommerlejr mangler fattige børn: Hvor er de henne?