Børnedrab: 11-årig skød otteårig på grund af hundehvalp

Otteårige Makayla Dyer blev skudt af en 11-årig dreng, fordi hun ikke lod ham se hendes hvalp

Nyhedsbureauet AP har interviewet nabo Chasity Arwood og offentlig forsvarer Ed Miller om det tragiske drab. (Video: AP)

Kun i USA, fristes man til at sige.

Tragiske skuddrab er efterhånden hverdag i Guds eget land, og blot få dage efter skolemassakren i Oregon er endnu en uhyggelig drabssag kommet frem.

Denne gang er det ikke unge studerende, der er involveret. Det er små børn.

Lørdag blev blot otteårige MaKayla Dyer nemlig dræbt, efter en 11-årig nabodreng skød hende i brystet med et haglgevær.

Det skriver Washington Post.

26-årig Chris Harper Mercer er identificeret som manden, der torsdag skød og dræbte ni personer på et college i byen Roseburg i Oregon. (Foto: Myspace) 112 - 2. okt. 2015 - kl. 05:23 26-årig identificeret som skoleskyder: 'Han var fuld af had'  

Nej til hundehvalp

Baggrunden var angiveligt noget så banalt som et kortvarigt skænderi mellem to børn fra staten Colorado.

Ifølge politiet havde de begge en hundehvalp, og da den 11-årige dreng spurgte, om han måtte se MaKaylas hvalp, fik han et nej.

Derfra eskalerede det drastisk, for drengen reagerede prompte ved at gå ind i sit hjem.

Her hev han sin fars haglgevær frem fra et ulåst skab, tog sigte ud af et vindue og skød MaKayla Dyer, der stod udenfor.

Makayla Dyer blev kørt på hospitalet, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.

Politik - 2. okt. 2015 - kl. 01:31 Obama efter massedrab: Vi er blevet immune

Havde mobbet

Mandag placerede en dommer den 11-årige dreng i en ungdomsinstitution, hvor han skal være, indtil han skal i retten 28. oktober. 

Ifølge den afdøde piges mor, Latasha Dyer, har der tidligere været problemer med drengen.

- Da vi først flyttede hertil, mobbede den lille dreng MaKayla. Han gjorde grin med hende og kaldte hende navne, bare for at være ond. Jeg var nødt til at gå til skolelederen, og så stoppede han for en stund. Og nu har han pludselig skudt hende, siger hun til wkrn.com og fortsætter:

- Hun var mors lille pige. Uanset hvor dårligt et humør, du var i, så kunne hun få dig til at smile. Jeg håber, den lille dreng lærer sin lektie, for han tog mit barns liv, og jeg kan ikke få hende tilbage.

Se også: Massakre på massakre på massakre