Børneinstitution i flammer: Menes at være påsat

Der var ingen børn i huset, som både rummer børnehave og vuggestue

Foto: Mathias Øgendal
Foto: Mathias Øgendal

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En brand har sent onsdag eftermiddag hærget en børnehave og vuggestue i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Der er tale om den integrerede institution, Birkelunden, og institutionens ledelse er onsdag aften til stede på matriklen.

- Ilden er slukket nu, og der er ingen personskade, siger vagtchef Kent Edvardsen, som bemærker, at den integrerede institution var lukket under branden.

Han uddyber, at politiets og brandvæsnets teori er, at branden er påsat.

- Det baserer vi på arnestedet for branden, siger vagtchefen, som i skrivende stund ikke kender de nærmere detaljer af myndighedernes undersøgelser på stedet.

Før brandvæsnet fik bugt med ilden, bredte branden sig til tagetagen.

Trods brandskader vurderes institutionen at kunne åbne i morgen.

- Der er nogle stuer, der ikke kan bruges, men de åbner, siger Kent Edvardsen.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 17.50.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere