Børnelokker løs: Frister med slik og playstation

Politiet undersøger sag om mulig børnelokker, der kan have forbindelse til tidligere anmeldelser

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Midt- og Vestjyllands politi advarer nu om en mulig børnelokker, som kan være løs i Tarm.

Det sker efter en 10-årig dreng i mandags blev lokket med slik af en ukendt man, som ville have drengen med hjem for at spille playstation i hans hjem.

Det oplyser Bjarne Højgaard til Ekstra Bladet, politiassistent ved det lokale politi i Ringkøbing.

- Vi prøver lige nu at finde manden, og så undersøger vi, om hændelsen kan have sammenhæng til tidligere anmeldelser, fortæller Bjarne Højgaard.

Selvom han ikke på stående fod kan pege på en anden konkret hændelse, der kan være forbundet til samme gerningsmand, betyder det ikke, at der ikke er nogle.

- Vi prøver at finde en sammenhæng, men det er svært, fordi signalementet er så beskedent af ham.

Politiet ved kun, at manden talte dansk. De ved altså hverken, hvilken hårfarve han har, hvilket tøj han havde på, eller om han kørte i bil.

Derfor vil de meget gerne høre fra dig på 114, hvis du har set eller ved noget.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)