Børns Vilkår: Drabsmand kan godt være en god far

Det behøver ikke at være forrykt at give forældremyndighed til en far eller mor, som har dræbt den anden part, mener børneorganisation

Anders Larsen har erkendt, at han slog sin kone Hafida ihjel i sommer. (Privatfoto)
Anders Larsen har erkendt, at han slog sin kone Hafida ihjel i sommer. (Privatfoto)

Det kan godt være den bedste løsning at give forældremyndigheden til en far eller mor, som har taget livet af barnets anden forælder.

Sådan lyder det fra Børns Vilkår, efter at Statsforvaltningen har givet Anders Larsen den fulde forældremyndighed over sine to små drenge, selvom han har erkendt drabet på børnenes mor - hans ekskone Hafida Bourouih.

- Vores udgangspunkt er, at man i sådan nogle sager skal varetage barnets tarv. Hvis det er udgangspunktet, så kan man sagtens forestille sig, at det bliver barnets tarv at være sammen med den tilbageværende forælder, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Anders Larsen tilstod drabet på Hafida Bourouih. Nu får han forældremyndigheden over begge deres fælles børn. (Privatfoto) 112 - 29. mar. 2015 - kl. 23:26 Dræbte deres mor: Nu får han forældremyndigheden

Ifølge Kjeldahl findes der flere eksempler på mødre, som har slået en stærkt voldelig far ihjel for at beskytte sig selv og børnene. I sådan situation kan det være forkert at fratage moren forældremyndigheden, mener han.

- Det er bare for at sige, at der kan være mange versioner af de her historier. Man skal ikke melde sådan nogle absolutter ud, hvor man siger, at hvis det her er sket, så kan man aldrig få forældremyndigheden, siger han.

Se også: 500 bad for dræbte Hafida

De to drenge på to og fire år har frem til marts boet hos Hafida Bourouihs bror og hans familie, siden deres far blev fængslet i slutningen af juli - og hos familien Bourouih har drengene ifølge et skriv fra Glostrup Kommune, som Tv2 har fået indsigt i, haft det godt.

'De tager fint hånd om drengene, og at de kan sikre en opvækst i et kærligt og trygt miljø med tæt kontakt til hele moderens familie,'lyder det blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet

Hafida blev kvalt i sit hjem, mens hendes to små børn sad i et andet rum. (Privatfoto)
Hafida blev kvalt i sit hjem, mens hendes to små børn sad i et andet rum. (Privatfoto)

Rasmus Kjeldahl mener, at man fra sag til sag skal lave en grundig vurdering af, hvad barnets forhold til den tilbageværende forælder er, hvad barnet i øvrigt har af netværk, og hvilke muligheder der ellers er.

- Man skal have med i vurderingen, om den tilbageværende forælder, der har dræbt en anden, er egnet til at have forældremyndigheden. I min bog trækker det forholdsvis meget fra. Men igen er man nødt til at vurdere hele vejen rundt, siger han.

Efterforskere i gang med at undersøge Hafida Bourouihs fundne effekter. (Foto: Mogens Flindt, Privatfoto) Krimi Drabeligste sommer i 10 år

Erfaring viser ifølge Børns Vilkår, at det for mange børn er vigtigt at have kontakt til sit biologiske ophav, selvom forældrene måske er misbrugere eller andet.

- Der kan godt være kærlighed. Og det er noget alle har brug for, og det skal man give en chance, hvis man kan, siger han.

Direktøren lægger vægt på, at man kan komme langt ved at lytte til barnets egne ønsker, selvom Børns Vilkår ikke anbefaler, at barnet tager den endelige beslutning selv.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere