Bokse-Brians søn tiltalt for afpresning: Her er dommen

Eks-bokseren Brian Nielsens søn har atter været en tur foran en dommer. I dag faldt der afgørelse i sag om trusler og afpresning

Se Ekstra Bladets interview med Steffen Nielsen her (Video: Per Rasmussen)

Fire måneders ubetinget fængsel. Sådan lyder dommen ved dagens retsmøde ved retten i Næstved, hvor Steffen Nielsen, der er søn til den tidligere bokser Brian Nielsen, har siddet tiltalt for blandt andet afpresning.

Den 30-årige Steffen Nielsen sad tiltalt som en del af et større sagskompleks, hvor han kun var tiltalt for en lille del af sagen, hvor de fire andre var tiltalt for vidnetrusler, hæleri, afpresning, vold med peberspray, knytnæveslag og ulovlig våbenbesiddelse, og dommeren har altså vurderet, at hans rolle i sagen var nok til at dømme ham.

Steffen Nielsen har arvet sine store overarme fra sin far, men hvor faren især har brugt sine kræfter på kanvassen, så har sønnen tilsyneladende haft sværere ved at holde næverne i ro uden for ringen. (Arkivfoto: Per Rasmussen/Polfoto) 112 - 5. apr. 2016 - kl. 09:10 Super-Brians søn tiltalt for afpresning og trusler: Det er synd for min gamle far

Steffen Nielsen blev dømt for afpresning og for i to tilfælde at have kørt bil med hash i blodet.

I forbindelse med domsafsigelsen sad Steffen Nielsen roligt på sin plads med foldede hænder og pustede, og han afholdt sig derfor fra at komme med et raseri-udbrud, som det er set i forbindelse med tidligere domme. Efter domsafsigelsen forlod han kortvarigt lokalet med sin forsvarer, hvorefter de kom tilbage og ankede sagen til landsretten.

Steffen Nielsen var i sagen tiltalt for at have troppet op på en ung mands adresse i december sidste år for at opkræve en gammel gæld på 10.000 kroner. Her skulle han ifølge anklageskriftet have sagt 'jeg har også mit jern med, som jeg ikke er bange for at bruge, og du kan få lov til at smage det, hvis jeg møder dig i byen'.

Steffen Nielsen har igennem hele sagen nægtet sig skyldig. Han har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 8. februar, og anklagemyndigheden forlangte ham fortsat varetægtsfængslet, indtil ankesagen kører. Dommeren valgte dog at løslade ham efter domsafsigelsen.

Steffen Nielsen siger farvel til de betjente, der havde fulgt ham til retten, for derefter at drage ud i friheden. (Foto: Per Rasmussen)
Steffen Nielsen siger farvel til de betjente, der havde fulgt ham til retten, for derefter at drage ud i friheden. (Foto: Per Rasmussen)
 

Tidligere dømt
Eks-bokserens søn har flere domme på straffeattesten, og ved tidligere lejligheder har hans far været med for at bakke ham op under retssagerne.

I den aktuelle sag har Brian Nielsen dog ikke været til stede under retssagen.

- Nej, jeg kommer ikke. Kig på min søns dåbsattest. Han er blevet 30 år, lød det fra Brian Nielsen til Ekstra Bladet tirsdag. Han begrundede det med, at han har travlt med sit arbejde i Spanien, hvor han driver en golfklub og har boet permanent siden 2010.

Brian Nielsen gjorde i den forbindelse også klart, at han vil blive ved med at støtte sin søn - uanset, hvilke ord, der skulle komme fra dommerens mund i slutningen af dagens retsmøde.

- Jeg tror, han er blevet klogere med tiden, og vi skal nok klare den, lød det fra Brian Nielsen.

De fire øvrige tiltalte i sagen blev også dømt. Sagens 'hovedtiltalte' to års ubetinget fængsel, mens to af de øvrige fik henholdsvis to år og 60 dages ubetinget fængsel. Den sidste af de tiltalte blev også kendt skyldig, men han afsoner i forvejen en dom på to års fængsel, og der blev ikke føjet yderligere til den dom.

Hør Ekstra Bladets journalist Ulrik Bachmann fortælle mere om sagen her

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere