Bombe eksploderer i Sri Lanka under demontering

Bilbombe detonerer i Colombo, da bomberyddere forsøger at demontere den

En ny eksplosion har ramt Sri Lankas hovedstad, Colombo. Det er en bilbombe, der sprang, da politiet forsøgte at uskadeliggøre den.

Ifølge NBC News skete eksplosionen tæt på kirken St. Anthony. Det er ifølge AP en af de kirker, der påskesøndag blev ramt af bomber.

Også flere luksushoteller i Sri Lanka blev ramt søndag, og mandag er det samlede dødstal steget til mindst 290.

- Varevognen eksploderede, da bomberydderne og luftvåbnet forsøgte at demontere bomben, siger et øjenvidne til Reuters.

Der er ikke meldt om sårede eller dræbte ved den seneste eksplosion.

Eksplosionen fandt sted, umiddelbart efter at politiet kunne oplyse, at der er fundet 87 detonatorer til bomber på Colombos største busstation.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere