Bombe i Yousee-sag: Nye oplysninger - mand løslades

Politiet oplyser, at den 51-årige anholdte bliver løsladt

Foto: Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Københavns Politi har til formiddag modtaget yderligere oplysninger i sagen om nedbruddet i tv-signalet nytårsaftensdag, meddeler de i en pressemeddelelse.

De nye oplysninger betyder, at den sigtede vil blive løsladt, da der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet. Sigtelsen mod manden opretholdes dog, og efterforskningen fortsætter, lyder det.

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger, lyder det.

Tidligere på morgenen blev det meddelt, at manden ville blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om fængsling.

Det er altså den beslutning, man netop har ændret.

Den 51-årige er for overtrædelse af straffelovens paragraf 193, der omhandler "omfattende forstyrrelse af driften af fjernsynsanlæg".

Derudover er der yderligere én sigtelse mod manden, oplyste Jens Møller, Københavns Politi tidligere fredag morgen. Men politiet ville ikke røbe, hvad den sigtelse omhandlede.

Den 51-årige blev anholdt i går og var i aftes til afhøring på Politigården i København.

Jens Møller vil ikke kommentere, hvad manden har sagt under afhøringen i aftes.

Tv-nedbruddet skete nytårsaften kort før, at dronningen skulle holde sin nytårstale. Nedbruddet påvirkede 1,2 millioner danskere.

Yousee er Danmarks største kabeltv-selskab og ejes af TDC.

Det skete bevidst
Koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg fortalte i går, at man havde anmeldt sagen til politiet, fordi man betragtede nedbruddet som en bevidst, skadelig handling. Man ville ikke kommentere, hvorfor man mente dette, men i en pressemeddelelse antydede man, at der kunne være tale om en person med nærgående kendskab til Yousee.

- Efter en omfattende undersøgelse af sagen, herunder med involvering af eksterne eksperter, har vi nu et klart billede af, hvad der er sket.

- Der er tale om et kompliceret nedbrud, som kræver detaljeret viden om Yousees setup og tv-platform. Vi vurderer på den baggrund, at der er tale om en bevidst skadelig handling.

- Vi har derfor overgivet sagen til politiet, og vi kan dermed ikke kommentere yderligere, sagde Pernille Erenbjerg.

 

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere