Bombeaktion på dansk ø: Viste sig at være noget helt andet

Politiet bevogter lige nu en mulig mine fra 2. Verdenskrig, som er blevet fundet på Rømø

Opdatering: Syd- og Sønderjyllands Politi tog fredag aften ud til en mulig mine fra 2. Verdenskrig på Rømø. Det viste sig at være bunden på en gammel gryde.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag aften modtaget en anmeldelse om en mulig mine, der er fundet i klitterne på Rømø.

Det oplyser vagtchefen, Erik Lindholdt, til Ekstra Bladet.

Det er sandsynligvis en mine fra 2. Verdenskrig, som er blevet fundet, og derfor er der sendt bomberyddere ud til stedet.

- Lige nu har vi en patrulje, der står og bevogter minen, imens vi venter på bomberydderne kommer, siger vagtcehfen, som fik anmeldelsen omkring klokken 17 fredag aften.

Det var nogle borgere, som havde fundet minen, og siden har politiet været på stedet.

De kan endnu ikke fortælle, hvor stor minen er, da den delvist er gravet ned i sandet.

- Vi lader bomberydderne grave den op, og jeg forventer, de nok vil sprænge den i luften, siger Erik Lindholdt.

Det er dog ikke usædvanligt, at der dukker miner fra 2. Verdenskrig op på strandene i den sydlige del af landet. Så selvom bomberydderne efterhånden har erfaring med dem, så tager de ingen chancer.

- Vi ved ikke, om den kan sprænge, derfor plejer bomberydderne selv at sprænge den i luften.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere