Bombealarm i Hellerup: Politi og brandfolk massivt tilstede

Bomberyddere og et massivt politiopbud er tilstede på Strandvejen efter man har fundet en bombelignende genstand

(Video: Kenneth Meyer)

Bomberyddere fra Hærens Ammunitionsrydningstjeneste, teknikere, brandfolk samt politifolk er lige nu massivt tilstede på Lille Strandvej i Hellerup, hvor man i forbindelse med en anholdelse har tilkaldt bomberydderne.

Det fortæller pressechef ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr til Ekstra Bladet.

- Vi har forbindelse i med en sag om frihedsberøvelse i Lyngby foretaget en anholdelse nede på Strandvejen i Hellerup.

- I den forbindelse har vi haft mistanke om, at der kunne være våben tilstede og derfor har vi haft bomberyddere på standby, siger Henrik Suhr.

Han oplyser, at en dansk mand i 40erne er anholdt i sagen, men kan og vil ikke oplyse yderligere detaljer om den nuværende aktion på stedet.

Langvarig afspærring
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det den mandlige lejer i lejligheden, der er blevet anholdt. Ekstra Bladet har været i kontakt med den kvindelige udlejer, men hun ønsker ikke at udtale sig.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der fortsat strømmer politi og teknikere til området omkring Lille Strandvej, som lige nu er spærret af.

- På den ene side ligger der store villaer og på den anden side ligger der store etage ejendomme, lyder det fra Ekstra Bladets mand på stedet.

Efter klokken 16 har politiet sendt en drone i luften for at kigge ind i bygningen, mens en bil er blevet åbnet, og alt er taget ud af den, fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Efterfølgende har en medarbejder fra Ammunitionsrydningstjenesten gennemtjekket bilen for sprængstoffer.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Op mod 50 familier, der er

Ekstra Bladet følger sagen...