Bombede højesteret fra stjålen helikopter: Nu er han død

Tidligere betjent er dræbt i ildkamp med regeringsstyrker efter at have været i skjul i månedsvis

Det vakte stor opsigt, da Oscar Pérez i juni angreb Højesteret i en stjålen helikopter. Optagelser/foto/redigering: AP/Scanpix/Mikkel Cramon

Det trak overskrifter verden over, da den 36-årige Oscar Pérez i juni sidste år stod bag et opsigtsvækkende angreb i den venezuelanske hovedstad Caracas.

Her fløj han ind over byen i en stjålen politihelikopter, hvorfra han kastede håndgranater mod landets Højesteret og affyrede skud mod indenrigsministeriet.

Ingen mennesker kom noget til i angrebet, som skete i protest mod landets regering, som Pérez mente var egenhændigt skyld i den kæmpe økonomiske krise, landet både dengang og nu befinder sig i.

Efter angrebet efterlod han helikopteren i udkanten af Caracas, og han har siden befundet sig under myndighedernes radar.

Selvom han levede i skjul, kom Pérez i juli kortvarigt frem i medielyset, da han ville ære de mennesker, der var blevet dræbt i protester mod regeringen. Foto: AP/Miguel Rodriguez
Selvom han levede i skjul, kom Pérez i juli kortvarigt frem i medielyset, da han ville ære de mennesker, der var blevet dræbt i protester mod regeringen. Foto: AP/Miguel Rodriguez
 

I december var han dog også manden bag et angreb på en militærpoliti-base sydvest for hovedstaden, hvorefter han igen skjulte sig.

Kamp om mad i supermarkederne har torsdag forsaget fire dræbte i Venezuela. Foto: All Over Press Samfund - 12. jan. 2018 - kl. 10:06 Desperat situation: Flere dræbt i kamp om mad i supermarked

Dræbt efter belejring
For nylig lykkedes det politiet at finde hans skjulested, hvor han efter en ni timer lang belejring er blevet dræbt af skud.

Det bekræfter regeringen i Venezuela ifølge BBC.

Oscar Pérez har tidligere været helikopterpilot i en af politiets specialstyrker, og han har deltaget i flere actionfilm.

Foto: Scanpix/AP Politik - 29. jun. 2017 - kl. 11:08 Actionhelt i politihelikopter angriber højesteret: - Det minder om en film

Hans sidste timer blev dog altså brugt i en indædt modstandskamp mod regeringen. En kamp som han flittigt delte detaljer fra på sin Instagram-profil.

Her har han de seneste dage blandt andet også delt videoer, der tilsyneladende viser ham og nogle medsammensvorne barrikaderet inde med våben i et hus, mens der høres kraftige skudsalver uden for. På flere af videoerne har Oscar Pérez selv blod i ansigtet, og han virker meget desperat.

- Mist ikke håbet
Oscar Pérez havde igennem sin kamp forsøgt at opildne militæret og befolkningen til at gøre oprør mod præsident Nicolás Maduro og hans regering for at 'tage Venezuela tilbage'.

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

I en af de sidste videoer opfordrede han indbyggerne i det hårde plagede land til ikke at miste håbet i kampen for demokratiet i Venezuela.

Se også: Tre personer er døde efter dage med protester i Venezuela

Op mod 150 politifolk var involveret i aktionen mod Oscar Pérez og de øvrige aktivister. I alt syv af de folk, som regeringen kalder 'terrorister', blev dræbt, mens seks blev anholdt. To politifolk blev dræbt i aktionen, oplyser justitsminister Néstor Reverol ifølge BBC.