Bombemand suget ud af fly: To lufthavnsmedarbejdere anholdt

Somaliske myndigheder har søndag offentligjort en video, der viser to lufthavnsmedarbejdere håndtere den bærbar, som, man mener, indeholdt en bombe

Se optagelser fra flyet her (Video: Ritzau)

To lufthavnsmedarbejdere skulle have stået i ledtog med bombemanden, som tirsdag blev suget ud af et fly, efter en bombe sprang i luften i kabinen. Det skriver CNN.

Flyet måtte nødlande i den somaliske hovedstad Mogadishu, da eksplosionen skete i tre kilometers højde.

Søndag offentliggjorde de somaliske myndigheder en video, der viser to lufthavnsmedarbejdere håndtere den bærbare computer, som politiet mistænker for at have indeholdt sprængstof af typen TNT eller trotyl.

På videoen ser man den ene lufthavnsmedarbejder tage den bærbare computer og give den til den anden lufthavnsmedarbejder. Han giver den efterfølgende til den såkaldte bombemand, der blev suget ud af flyet, fordi bomben sprængte hul i flyets skrog.

Bombemanden er af de somaliske myndigheder blevet identificeret som somalieren Abdullahi Abdisalam Borleh.

Bombemanden sad umiddelbart ud for den ene vinge på Airbus-flyet tæt på flyets brændstoftank. (Foto: AP) 112 - 6. feb. 2016 - kl. 12:20 Bombemand suget ud af passagerfly: Bærbar computer proppet med sprængstof

Flyet formåede at lande efter bombesprængningen (Foto: AA) Terror - 6. feb. 2016 - kl. 21:29 Somalisk minister bekræfter bombe sprængte hul i fly

Brændstoftank skulle være eksploderet
Kilden siger til CNN, at Borleh tilsyneladende vidste præcist, hvor han skulle sidde, og hvordan han skulle placere sin enhed for at maksimere de ødelæggelser, som bomben medførte.

Og hvis flyet ellers var nået op i sin normale flyvehøjde, da eksplosionen skete, så var det formentlig gået meget værre, oplyser CNN. Så ville flyets brændstoftank sandsynligvis også være blevet antændt.

Man har tidligere fortalt, at det lykkedes manden at komme gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen med sin bombe.

Man antog, at det skyldes, at manden sad i kørestol, da han skulle om bord på flyet og derfor undgik den almindelige kontrol, som gående skal igennem, men nu viser det sig altså, at han kan have fået hjælp i lufthavnen.

112 - 5. feb. 2016 - kl. 11:32 Politiets teori: Selvmordsbomber i kørestol suget ud af fly

Eksplosionen forårsagede hullet i skroget her (Privatfoto) 112 - 3. feb. 2016 - kl. 23:48 Bombe sprang på fly tre km oppe: 'Alle var skrækslagne'

Flere sårede
Ingen har endnu taget ansvaret for bombeangrebet.

Bomben menes at have indeholdt TNT, som var beregnet til militært brug. Det skulle en indledende undersøgelse af ødelagt materiale fra kabinen have vist.

Eksplosionen skete i tirsdags, efter at flyet fra flyselskabet Daallo Airlines netop var lettet fra Mogadisho International Airport i det østlige Afrika.

To personer kom til skade, før det lykkedes piloten at nødlande flyet sikkert, har en passager forklaret. Somaliske myndigheder fandt senere den formodede bombemand dræbt på en mark nær Mogadisho.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere