Bomberyddere kaldt til mystisk rør

En mystisk genstand politiet til at tilkalde bomberyddere til Kammersgårdsvej i Horsens. Genstanden blev taget med til nærmere undersøgelse

Bomberyddere (EOD) fra Skive Kaserne blev onsdag formiddag kaldt til Kammersgårdsvej i Horsens for at undersøge en mystisk genstand. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Bomberyddere (EOD) fra Skive Kaserne blev onsdag formiddag kaldt til Kammersgårdsvej i Horsens for at undersøge en mystisk genstand. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Bomberyddere fra Skive Kaserne blev onsdag omkring klokken 10 kaldt ud til kammersgårdsvej i Horsens for at undersøge en mystisk genstand nær en busk, der blev mistænkt for at være en bombe.

Det var en bekymret borger, der kontaktede politiet.

- Det var et bombelignende rør, de fandt. Det er ikke til at sige, hvad røret indeholder på nuværende tidspunkt , fortæller vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet holdt nysgerrige næser på afstand, mens bomberydderne undersøgte sagen.

Nu har politiet forladt stedet, og bomberydderne har taget røret med sig til nærmere undersøgelse.