Bombetrussel mod kommune afblæst

Området omkring bygningen i Maribo er evakueret, og bombehunde er tilkaldt

Ved du noget om sagen? Send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Opdateret: 14.45

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte i løbet af formiddagen evakuere en række bygninger i Maribo. Det skete, efter der klokken 11.15 blev indtelefoneret en bombetrussel mod Lolland Kommune i Maribo.

- Personen oplyser, at der sprænger en bombe tre kvarter efter, så det vil sige ved 12-tiden, siger Søren Østervig, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

Kort efter ankom bombehundene på stedet, og de kunne efter cirka en times eftersøgning konstatere, at der ikke var nogen bombe på stedet

- Vi tilkalder først EOD og rullemarie, hvis vi finder noget. Derfor har vi sendt bombehunde af sted, som i første omgang skal undersøge området, siger vagtchefen.