Borgmester bundet og slæbt efter bil af vrede borgere

Borgmesteren skulle angiveligt straffes fordi han ikke havde levet op til sine løfter om at reparere hullerne i vejene

Jorge Luis Escandon Hernandez blev slæbt gennem gaderne indtil politiet mødte talstærkt op for at stoppe angrebet. Overvågningsbilleder.

11 personer er blevet arresteret i Las Margaritas i Mexico, efter byens borgmester blev bundet fast bag en bil og slæbt gennem gaderne.

Det skriver blandt andre BBC, AP og El Heraldo de Mexico.

De pågældende beboere fra byen var angiveligt vrede, fordi borgmesteren ikke havde indfriet løfter fra sin valgkampagne.

Borgmesteren, Jorge Luis Escandon Hernandez, blev slæbt ud fra sit kontor af den rasende forsamling. Her blev han bundet fast til en pick-up truck og slæbt rundt i landsbyens gader. Et chokerende 17 sekunder langt klip fra Twitter - som du kan se i toppen af artiklen - viser borgmesteren hænge efter den store Toyota. En anden optagelse viser borgerne bevæbnet med kæppe, da de kidnapper borgmesteren.

Omkring 40 politibetjente ankom til stedet for at stoppe det vanvittige angreb mod Jorge Luis Escandon Hernandez.

20 mennesker kom til skade under den tumult, der opstod under kidnapningen og mishandlingen af borgmesteren. Mindst 30 mennesker blev anholdt.

Borgmesteren slap på mirakuløs vis med mindre skader. Otte timer senere holdt han en tale, hvor han sagde, at han nægtede at lade sig skræmme og havde tænkt sig at lægge sag an for bortførelse og mordforsøg.

Ifølge de lokale medier var de lokale blandt andet vrede over, at borgmesteren ikke havde indfriet sit valgløfte om at få repareret en af de lokale veje.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere