Bornholmer styrter i døden fra stillads

En 73-årig mand omkom onsdag formiddag i en arbejdsulykke

En 73-årig mand omkom onsdag formiddag i en arbejdsulykke i Hasle. Det oplyser Bornholms Politi. 

Manden faldt ned fra et stillads og blev erklæret død på Bornholms Hospital i Rønne.

- Han er enten ved at stille et stillads op eller arbejder på et stillads på en adresse i Mølleparken i Hasle, da han styrter tre meter ned. Ulykken bliver anmeldt af en beboer på adressen klokken 09.49, siger vagthavende ved Bornholms Politi Morten Kronbo. 

Den 73-årige mand, der kommer fra Bornholm, blev kørt til sygehuset i Rønne, hvor han senere afgik ved døden. 

- Arbejdstilsynet kommer herover i dag (torsdag, red.), svarer Morten Kronbo på et spørgsmål om årsagen til ulykken. 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere