Bornholms Politi: Lidt rystende

Rystende at 25 ud af 124 bilister fik klip i kørekortet, synes politiet, som oplyser at turister har 'travlt med at holde ferie'

Bornholms Politi vil tage kørekortet fra en vanvidsbilist, der i weekenden kørte gennem Rønne med mere end 134 km/t. Fra politisk er det allerede bebudet, at man vil gøre op med den hazarderede kørsel. Video/redigering: Ritzau Scanpix, LocalEyes, privatoptagelser/Mikkel Cramon

Der bliver kørt alt for hurtigt på Bornholm denne sommer.

Mange turister giver den gas med den konsekvens, at de kører hjem med et perforeret kørekort.

Efter flere borgerhenvendelser parkerede Bornholms Politi i går en målevogn på Rønnevej i Allinge i et tættere bebygget område.

Der stod den i 5,5 timer.

'Man må sige, at borgerhenvendelserne var berettigede, idet der blev målt 124 køretøjer, som kørte for stærkt, skriver Bornholms Politi.

'Lidt rystende'
'De 25 af dem medførte klip i kørekortet, og det må betegnes som lidt rystende, at 20 procent af de, som kørte for stærkt, havde så høj en hastighed, at det medførte klip. Den hurtigste kørte 81 km/t, så der er åbenbart nogen, som har travlt med at holde ferie.' skriver Bornholms Politi, som vil tage kørekortet fra en vanvidsbilist, der i weekenden kørte gennem Rønne med mere end 134 km/t.

112 - 27. jul. 2020 - kl. 10:50 Vanvid: Kørte 134 km/t. i dansk by