Bortført for 18 år siden: Nu er sagen opklaret

I 18 år har Kamiyah Mobleys bortfører udgivet sig for at være hendes mor

Bortført som baby - nu er hun fundet 18 år senere. Video: AP

Den amerikanske teenager, Kamiyah Mobley, blev i 1998 bortført fra et hospital i Florida. I dag - 18 år senere - er hun blevet fundet i live i South Carolina, USA, skriver CNN og New York Post.

Kort efter fødslen bortførte en kvinde, der udgav sig for at være sygeplejerske, den lille pige. Kvinden, Gloria Williams, har siden opfostret Kamiyah Mobley, som var hun hendes egen datter.

- Hun (datteren, red.) har haft en idé om, at noget var galt, og at hun var offer for kidnapning, fortalte sheriff Mike Williams til en pressekonference.

Sherif tavs om genforening
Det var en lang række tips til det nationale center for bortførte og misbrugte børn, der førte til opklaring af sagen.

- (...) Selv når en sag anses for at være kold, leder vi altid efter et nyt spor eller en teknologisk udvikling, der kan fremme efterforskningen. Det, vi går efter, er retfærdighed for vores ofre, uanset hvor lang tid det tager, lød det på pressekonferencen fra Mike Williams.

Sheriffen ønskede ikke at svare på, hvorvidt den bortførte pige vil blive genforenet med sin biologiske familie.

- Den beslutning skal hun selv tage på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om det kommer til at ske eller ej. Overvej, hvad hun går og tænker på nu, sagde Mike Williams.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Kamiyah Mobleys biologiske familie udgav Gloria Williams (billedet) sig for at være sygeplejerske, da hun bortførte den lille pige. Foto: Jacksonville Police
Ifølge Kamiyah Mobleys biologiske familie udgav Gloria Williams (billedet) sig for at være sygeplejerske, da hun bortførte den lille pige. Foto: Jacksonville Police
 

Bortført fra moderens værelse
Ifølge New York Post havde Gloria Williams brugt flere timer sammen med Kamiyah Mobley og hendes familie, før hun bortførte den nyfødte pige.

Angiveligt havde hospitalet troet, at Williams var et familiemedlem.

Gloria Williams er nu anholdt for kidnapning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere