Bortført til Brasilien: Lige nu deporteres mor og børn

Angelina Mathiesen og hendes to børn bliver nu udleveret til Danmark

Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen, hvoraf sidstnævnte fortsat er internationalt eftersøgt for at have bortført sine børn, blev i foråret interviewet af Ekstra Bladet i Brasilien. (Redigering: Martin Ekelund)

De to danske børn Aia og Leonardo og deres mor, Angelina Mathiesen, bliver lige nu deporteret fra Brasilien til Danmark.

'Så er vi i lufthavnen. Vi bliver deporteret nu', skriver Angelina Mathiesen i en besked til Ekstra Bladet.

Hun har været internationalt eftersøgt via Interpol, efter at hun i marts sidste år rejste ind i Brasilien med sine to børn.

Familien er ifølge Ekstra Bladets oplysninger i chok.

Artiklen fortsætter under billedet...

'På vej til lufthavnen', lyder Angelina Mathiesens tekst til dette billede, som er taget kort efter, at en dommer afgjorde, at hun og hendes to børn skal udleveres til Danmark. Foto: Privat
'På vej til lufthavnen', lyder Angelina Mathiesens tekst til dette billede, som er taget kort efter, at en dommer afgjorde, at hun og hendes to børn skal udleveres til Danmark. Foto: Privat
 

Med udleveringen til Danmark slutter den internationale jagt på den 43-årige kvinde, som er varetægtsfængslet in absentia i Danmark for at have bortført børnene på hhv. syv og fire år, som hun har med fædrene Peter Lawaetz og Vladimir Valiant.

Søgte asyl
I marts i år søgte kvinden asyl i Brasilien, fordi hun mente, at menneskerettighederne i Danmark blev krænket. Det satte en midlertidig stopper for jagten på kvinden og børnene.

Bortført til Brasilien. Angelina Mathiesen (th) og Lisbeth Markussen er internationalt efterlyst via blandt andet Interpol for at have bortført deres egne børn. (Foto: Carsten Norton) 112 - 13. apr. 2017 - kl. 08:03 Ekstra Bladet fandt dem: Danske kvinder på flugt med fem børn i Brasilien

Ekstra Bladet fandt før påske Angelina Mathiesen og Lisbeth Mathiesen, hvoraf sidstnævnte fortsat er internationalt eftersøgt for at have bortført sine tre børn, i Belém i den brasilianske delstat Pará beliggende 160 kilometer syd for Ækvator.

Beskeden til fædrene og Danmark var dengang klar: De kommer aldrig til at se deres børn igen.

Vladimir Valiant kæmper på andet år for at få sin nu fireårige søn Leonardo hjem. Billedet er bragt med farens tilladelse. Foto: Privat 112 - 22. jun. 2017 - kl. 11:18 Far til bortført fireårig: Politiet spilder vores tid

Efter en langvarig kamp, lykkedes det dog fædrene at få spørgsmålet om udlevering af børnene for en dommer. Begge fædre fik i sommer tilkendt den fulde forældremyndighed over deres børn ved Københavns Byret og havde fået oversat en række dokumenter til portugisisk.

Artiklen fortsætter under billedet...

Angelina Mathiesen har fotograferet, mens hun og børnene er i gang med at blive deporteret efter et år og syv måneder i Brasilien.
Angelina Mathiesen har fotograferet, mens hun og børnene er i gang med at blive deporteret efter et år og syv måneder i Brasilien.
 

Ekstra Bladet har været i kontakt med Leonardos far, Vladimir Valiant, som ikke ønsker at kommentere sagen lige nu. Det har ikke været muligt at få nogen kommentar fra Aias far, Peter Lawaetz.

Vladimir Valiant har ikke opgivet håbet om at få børnene hjem. Ekstra Bladet bringer det umaskerede billede af Leonardo med farens tilladelse. Privatfoto 112 - 30. apr. 2017 - kl. 17:12 Far til bortført barn: Forsøgte at få konfiskeret pas

Hyrede privatdetektiv
Vladimir Valiant har i høj grad selv forsøgt at fremme sin sag og mulige genforening med Leonardo. Ved hjælp af en privatdetektiv og brasiliansk politis engagement var han i december tæt på at finde Angelina Mathiesen og børnene, som dengang opholdt sig i et strandhus på ferieøen Mosqueiro sammen med den anden internationalt eftersøgte dansker Lisbeth Markussen og hendes tre børn.

Angelina Mathiesen er internationalt efterlyst via blandt andet Interpol for at have bortført sine børn til Brasilien. Foto: Ekstra Bladet 112 - 22. jun. 2017 - kl. 20:04 Ekspert kritiserer politis Brasilien-smøl

Den føderale politistyrke kom ifølge Ekstra Bladets oplysninger få timer for sent til stedet, hvorfra kvinderne og børnene i al hast flygtede fra til nye adresser.

Artiklen fortsætter under billedet...

Angelina og børnene Aia og Leonardo skal hjem til Danmark. Her i lufthavnen i Belém. Foto: Privat
Angelina og børnene Aia og Leonardo skal hjem til Danmark. Her i lufthavnen i Belém. Foto: Privat

Efter at asylbehandlingen begyndte har Angelina Mathiesen og børnene kunnet leve mere frit i Brasilien, hvor børnene også var begyndt i skole.

Kvinden valgte dog at møde op, da hun blev tilsagt at møde i retten Justiça Federal i den nordbrasilianske by Belém.

Lovede ny sagsbehandling
Til at begynde med skete det i strid med indkaldelsen uden børnene, som hun dog hårdt presset af dommeren hentede. De opholdt sig sammen med deres mormor fire timer væk i byen Salinas på et resort under ferielignende forhold for at afskærme dem fra begivenhederne i retten.

Angelina Mathiesen er indstillet på at blive tilbageholdt, mens brasilianske myndigheder afgør, om hendes børn skal udleveres til Danmark. Foto: Ekstra Bladet 112 - 4. okt. 2017 - kl. 20:04 Efterlyst for bortførelse i retten: Børnene er skjult

Angelina Mathiesen fortalte, før børnene blev ført til retten, til Ekstra Bladet, at dommeren havde givet sit ord på, at han ville gennemgå begge de komplicerede samværssager, der førte til, at kvinden efter eget udsagn flygtede med børnene til Brasilien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bag murene til denne retsbygning i Belém har en dommer nu valgt at sende Angelina Mathiesen og hendes to børn hjem til Danmark. Foto: Privat
Bag murene til denne retsbygning i Belém har en dommer nu valgt at sende Angelina Mathiesen og hendes to børn hjem til Danmark. Foto: Privat
 

Skulle dommerens beslutning gå Angelina Mathiesens ønske om at beholde børnene i Brasilien imod, ville hun anke afgørelsen til Appelretten i Brasilia.

Hvorvidt det er sket, og hvordan dommerens afgørelse konkret har lydt, er Ekstra Bladet ikke bekendt med.

Indtil videre har de tre en lang rejse foran sig til den anden side af jordkloden, hvor Angelina Mathiesen sandsynligvis vil blive anholdt, så snart hun sætter fødderne på dansk jord.

Artiklen fortsætter under billedet...

De brasilianske myndigheders udlevering af tre danske statsborgere er i gang. Foto: Privat
De brasilianske myndigheders udlevering af tre danske statsborgere er i gang. Foto: Privat

Ekstra Bladet har bedt Udenrigsministeriets Borgerservice om en kommentar til sagens udvikling, men:

'Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke give detaljer i den konkrete sag', lyder det i et mail-svar.

Borgerservice bekræftede dog forleden, at en repræsentant fra Den Danske Ambassade i Brasilia var til stede i retten som neutral observatør.

Ekstra Bladet følger sagen.

 Sagen kort: Danske børn bortført til Brasilien

63031042.jpg 

Efter en årelang strid med sine to eksmænd, rejste Angelina Mathiesen i marts 2016 til Brasilien med sine to børn.

Hun er internationalt efterlyst via Interpol og levede i månedsvis i skjul i Brasilien af frygt for at blive fundet af brasiliansk politi og deporteret til Danmark.

I en periode levede hun sammen med endnu en dansk kvinde, Lisbeth Markussen, og hendes tre børn, på ferieøen Mosquiero, indtil politiet åndede dem i nakken, og de igen måtte slå sig ned på skjulte adresser.

I marts 2017 søgte begge kvinder asyl i Brasilien, fordi de mener, at deres menneskerettigheder i Danmark er blevet krænket - mens asylsagerne bliver behandlet har kvinderne fået midlertidig opholdstilladelse.

Kvinderne er herhjemme varetægtsfængslet in absentia for børnebortførelse - Angelina Mathiesen i maj 2017 begæret udleveret af de danske myndigheder.

Ekstra Bladet fandt før påske kvinderne og børnene i Brasilien, hvor de fortalte om deres liv i Sydamerika og slog fast, at fædrene aldrig ser deres børn igen.

1 af 7 
2 af 7 'På vej til lufthavnen', lyder Angelina Mathiesens tekst til dette billede, som er taget kort efter, at en dommer afgjorde, at hun og hendes to børn skal udleveres til Danmark. Foto: Privat
3 af 7 Bag murene til denne retsbygning i Belém har en dommer nu valgt at sende Angelina Mathiesen og hendes to børn hjem til Danmark. Foto: Privat
4 af 7 Angelina Mathiesen har fotograferet, mens hun og børnene er i gang med at blive deporteret efter et år og syv måneder i Brasilien.
5 af 7 Angelina og børnene Aia og Leonardo skal hjem til Danmark. Her i lufthavnen i Belém. Foto: Privat
6 af 7 De brasilianske myndigheders udlevering af tre danske statsborgere er i gang. Foto: Privat
7 af 7 Angelina Mathiesen er internationalt eftersøgt via Interpol for at have bortført sine egne børn. Nu skal hun og børnene udleveres til Danmark. Billedet her er få dage gammelt. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere