Bosted evakueret efter voldsom brand

32 mennesker er blevet evakueret efter en brand i København natten til mandag

En voldsom brand har natten til mandag hærget et værelse på et bosted på Frederiksberg i København.

Det oplyser Københavns Politi.

- Vi har evakueret 32 personer, og brandvæsnet er i færd med at færdiggøre slukningsarbejdet derude, siger Kristian Aaskov, central vagtleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

- Der er et værelse, der er udbrændt, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om branden, som fandt sted på Lindevangs Allé, klokken 03.05, hvorefter beboerne på stedet altså blev evakueret.

- Der er én person, der er indlagt til observation for røgforgiftning, siger vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til branden.

- Efter brandvæsnet er færdige med slukningsarbejdet, kan vi gå i gang med at undersøge brandstedet, siger Kristian Aaskov.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere