Boston-bomber til ofre og pårørende: - Undskyld

Boston-bombemanden Dzhokhar Tsarnaev modtager i dag officielt sin dødsstraf i retten og i den forbindelse har han undskyldt for sine forbrydelser

Dzhokhar Tsarnaev undskylder over for ofrene, inden han modtager sin dødsstraf officielt. (Foto: AP)
Dzhokhar Tsarnaev undskylder over for ofrene, inden han modtager sin dødsstraf officielt. (Foto: AP)

Det er ikke den store nyhed, at Boston-bombemanden Dzhokhar Tsarnaev i dag officielt vil modtage sin dødsstraf i retten.

I stedet har det store spørgsmål været, om den 21-årige Tsarnaev endelig ville tale og undskylde til ofrene for terrorangrebet i Boston, som kostede tre personer livet og sårede 264 andre. Tsarnaev har således igennem hele retssagen ikke villet sige noget og har ikke vist nogen tegn på at angre. 

For kort tid siden lavede han så sin første officielle udtalelse, ifølge flere amerikanske medier.

- Jeg vil gerne undskylde til ofrene og de overlevende, sagde han i retssalen i Boston med lav stemme, mens han sad med foldede hænder, skriver abcnews.

- Jeg er ked af de liv, som jeg har taget og for de skader, som jeg har forvoldt.

- Jeg beder Allah om nåde for mig, min bror og min familie. Jeg vil gerne bede Allah om tilgivelse.

Se også: Boston-bomber skal mødes med ofre og efterladte

Se også: Boston-bombemands venner idømmes fængselsstraffe

Tsarnaev taler for første gang, fordi han i dag officielt vil modtage sin dødsstraf for terrorangrebet i 2013, som han udførte sammen med sin bror.

Tidligere på året besluttede et nævningeting i Boston sig for at idømme ham dødsstraf, men det er først i dag, at den formaliseres.

Tsarnaev har forklaret, at det var hans nu afdøde 26-årige storebror, der var hjernen bag de to bomber ved maraton-mållinjen. Derfor har han erklæret sig ikke-skyldig.

Storebroderen, Tamerlan Tsarnaev, døde i en skududveksling med politiet efter en hæsblæsende jagt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere