Brækkede knogler, knuste tænder og hjerneblødning: Tæskehold fængslet efter voldsorgie til byfest

En nat under Randers Ugen sidste år udviklede sig til et sandt voldsorgie, da tre unge gik amok på ti tilfældige personer, de mødte på vejen

Randers: Retten i Randers valgte fredag at idømme 18-årige Jacob Møller Hede og 19-årige Mads Rasmussen i fængselsstraffe på halvandet år samt 22-årige Mads Hosbond Mogensen fængsel i et år og tre måneder for en række grove overfald på tilfældige personer. Overfald, hvoraf de fleste fandt sted den samme nat i august 2017, under en bytur under Randers Ugen. Det skriver Randers Amtsavis.

Det første overfald skete klokken 2.40 natten til lørdag 19. august i Trangstræde. Her væltede de tre dømte en ung mand omkuld og sparkede ham så hårdt på kroppen og i hovedet, at han fik slået flere tænder i stykker, brækkede kindbenet og fik en blødning i hjernen. Det oplyser Østjyllands Politi.

Brækkede overkæben
Mens det første offer lå blødende på vejen, fortsatte de tre mænd, der alle er fra Himmerland, deres voldstogt gennem Randers. I løbet af bare en halv time overfaldt de tre mænd i fællesskab yderligere ti tilfældige personer. På Rådhustorvet mødte de blandt andet en ung mand, som de fik ned at ligge, hvorefter de sparkede og trampede ham i hovedet, indtil han fik blødninger ved øjet og hævede op i ansigtet. Samme sted overfaldt de desuden en anden ung mand med slag og spark, så han fik en hjernerystelse.

Se også: 42-årig mand sigtet for vold: Bed politimand i låret

Retten i Randers vurderede under retssagen fredag, at tre af de ti overfald var så voldsomme, at der var tale om vold af særlig farlig karakter, mens der i de syv andre tilfælde blev dømt ud fra den almindelige voldsparagraf.

Har givet mén
Ud over voldsepisoderne fra den samme aften i august blev de to yngste gerningsmænd, Jacob Møller Hede og Mads Rasmussen, dømt for grov vold begået ugen før mod en tilfældig ung mand på et diskotek i Hadsund. Her slog og sparkede de to mænd deres offer i hovedet, så han brækkede overkæben.

Flere ofre døjer med mén.

Den 37-årige lillebror til den nu drabssigtede søster på 44 år vidste ikke, at hans søster er mistænkt for at have slået deres far ihjel, da Ekstra Bladet talte med ham torsdag. - Det giver ingen mening, siger broderen, som vi har anonymiseret af hensyn til dørlukningen i sagen. Foto Ernst Van Norde 112 - 5. apr. 2018 - kl. 20:35 Politiets sigtelse: Datter dræbte far

Anklager Peter Mathiasen er tilfreds med dommen til de tre unge mænd.

- Der er tale om meningsløse, grove og helt umotiverede overfald, som er gået ud over en række sagesløse mennesker, hvor af nogle af dem stadig døjer med mén efter deres møde med de dømte. Derfor er jeg tilfreds med, at retten har vist, at den slags vold får en hård konsekvens for gerningsmændene, siger han.

De tre mænd nægtede sig skyldige i de fleste af forholdene og har valgt at anke dommene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen