Brændte sin hund til døde: Fik fem års fængsel

Han bandt hunden til et hegn, sprøjtede lighter-gas på den og satte ild til den

Pit Bull-hunden Tommie døde af sine forbrændinger. 20-årige Hill fik fem års fængsel for sin dyremishandling. (Foto: Richmond Police Department/ Richmond Animal Care and Control )
Pit Bull-hunden Tommie døde af sine forbrændinger. 20-årige Hill fik fem års fængsel for sin dyremishandling. (Foto: Richmond Police Department/ Richmond Animal Care and Control )

Den kun 20-årige Jyahshua Hill kan nu se frem til fem års fængsel. Han er netop blevet dømt for grov dyremishandling, der førte til døden af hans egen hund. Det er en af de værste dyremishandlinger, der nogensinde er set i staten Virginia i USA.

Hill blev ved retten i byen Richmond dømt for at have bundet sin hund til et hegn i en park. Herefter sprøjtede han lighter-gas på hunden og satte ild til den. Den 20-årige Hill flygtede fra gerningsstedet, mens hans brændende Pit Bull-hund løb rundt i cirkler i et forsøg på at komme af med den ulidelige smerte.

Hunden blev efterfølgende behandlet af dyreværnsorganisationen 'Richmond Animal Care and Control', der gav den navnet Tommie. Men ulykkeligvis døde Tommie fem dage efter i midten af februar måned på grund af sine voldsomme forbrændinger.

Det skriver flere medier heriblandt WHSV3  , Metro og Time

Hunden Tommie er her blevet behandlet for sine brandskader. Den levede med store smerter i et par dage, før den døde. (Foto: Richmond Animal Care and Control)
Hunden Tommie er her blevet behandlet for sine brandskader. Den levede med store smerter i et par dage, før den døde. (Foto: Richmond Animal Care and Control)
 

Jyahshua Hill har i forbindelse med retssagen forklaret, at han fik black out og blev ekstremt vred, fordi hans to-årige hund netop havde bidt hans lille datter.

'Hunden angreb min datter, og jeg mistede kontrollen over mig selv. Jeg gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre for at beskytte min datter', har Hill forklaret til det lokale medie WTVR,

I retten indrømmede Hill, at han havde slæbt sin hund over til en nærliggende park for at dræbe den. Hele hans tur til parken samt mishandlingen af hunden er i øvrigt fanget af diverse  overvågnings-kameraer i området.

Den forbrændte hund havde brandskader på mere end 40 procent af sin krop.

Tommie var dækket af tæpper i tiden lige før sin død. (Foto: Richmond Animal Care and Control).
Tommie var dækket af tæpper i tiden lige før sin død. (Foto: Richmond Animal Care and Control).
 

Direktøren for Richmond Animal Care and Control, Christie Peters, har udtalt, at det er den værste dyremishandlings-sag, hun har oplevet i 15 år.

- Det er den mest ondskabsfulde sag. Der er en særlig ondskab og sorg i forbindelse med den her sag. Den er værre end alle andre, jeg har oplevet.

Herunder kan du se opslaget som Richmond Animal Care and Control lagde på deres Facebook, da hunden Tommie døde.

1 af 3 Hunden Tommie er her blevet behandlet for sine brandskader. Den levede med store smerter i et par dage, før den døde. (Foto: Richmond Animal Care and Control)
2 af 3 Tommie var dækket af tæpper i tiden lige før sin død. (Foto: Richmond Animal Care and Control).
3 af 3 Pit Bull-hunden Tommie døde af sine forbrændinger. 20-årige Hill fik fem års fængsel for sin dyremishandling. (Foto: Richmond Police Department/ Richmond Animal Care and Control )

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere