Brand i affaldsoplag: Udvikler kraftig røg

Røgen driver ind over motorvej

Torsdag morgen er brudt brand i et affaldsoplag ved Koldning.

Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Ekstra Bladet.

- Det er et forholdsvist stor oplag. Da brandvæsnet også er på stedet, forventer vi ikke, at det spreder sig, siger han.

Branden er brudt ud på Profilvej, hvilket kun er få 100 meter fra motorvejen, og derfor kan billister opleve, at røgen driver ind over motorvejen, forklarer vagtchefen. Noget som Vejdirektoratet samtidig advarer om på sit trafikkort.

'Brandslukningen er under kontrol, men forventes at ville vare det meste af dagen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til branden, men det vil blive undersøgt nærmere, hvorvidt den kan være selvantændt eller er forårsaget af ydre omstændigheder,' skriver politiet videre i en pressemeddelelse. Røgen er ikke farlig.

Helt præcist kan man opleve at blive indhyllet i røg, når man kører på E45 Sønderjyske Motorvej, fra Skærup mod Kolding ved motorvejskryds Kolding.

Trekantområdets brandvæsen oplyser på Twitter, at de opgraderer kapaciteten for at få slukket branden.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Anmeldelsen om branden løb ind 05.11

Opdateres ...