Brand i arresthus: 12 indsatte evakueret

En mindre brand i en celle har mandag formiddag ført til en kortvarig evakuering af arresthuset i Helsingør

12 indsatte i Henlsingør Arrest er mandag formiddag kortvarigt blevet evakueret efter en brand i en celle.

Det oplyser Henrik Suhr, pressechef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

- En mand, som jeg endnu ikke har identiteten på, er blevet anholdt og skal muligvis fremstilles, siger han til Ekstra Bladet.

Det formodes, at manden selv har sat ild til sin celle, men politiet skal først efterforske sagen nærmere, før det vurderes, om manden skal sigtes i sagen og eventuelt varetægtsfængslet. Det er uvist, hvorfor manden sad varetægtsfængslet.

De indsatte blev evakueret til gården, og det skal nu vurderes, om de kan komme tilbage til deres celler, når der er blevet luftet ud efter branden.

Anmeldelsen om branden kom klokken 10.28, men omkring klokken 11 var brandvæsnet igen kørt fra stedet, efter at branden var slukket.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere