Brand i autoværksted: Politiet advarede om giftig røg

Sort røg drev ind over Esbjerg efter brand i autoværksted - derfor opfordrede politiet folk til at lukke døre og vinduer. Opdatering: Alarmen afblæst

Opdatering 18.50: Branden på Dornen 12 i Tarp er igen under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg. Trafikken kører igen på stedet, skriver politiet på twitter

En brand i et autoværksted i Tarp, Dornen 12, nord for Esbjerg udsender lige nu sort røg.

- Meldingen var, at branden var under kontrol, men nu er den blusset op igen. Det har forårsaget sort røg, der driver ind over Esbjerg i sydøstlig retning, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Stregaard til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Advarslen vedrører borgere i området fra Tarp Byvej, øst for Stormgade, nord for Kjersing Ringvej til Esbjerg Motorvej, samt Tarp by.

Politiet opfordrer personer i det berørte område til at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Ekstra Bladet følger sagen