Brand i bygning: Kvinde er fløjet på hospitalet

To personer er indlagt med røgforgiftning efter bygningsbrand

En 56-årig kvinde er fløjet til Rigshospitalet og en 55-årig mand er kørt til skadestuen, efter en voldsom brand i en etage-ejendom på Louisegade i Sønderborg.

- Kvindens tilstand er meget alvorlig, derfor er hun blevet fragtet til Riget, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær.

Umiddelbart tror politiet ikke, der er noget mistænkeligt ved ulykken, men på grund af kvindens tilstand, undersøger de den nu til bunds.

- Vi mener, den er startet i soveværelset, men hvad der er årsagen, ved vi ikke endnu, siger vagtchefen.

Branden startede omkring klokken 9:15 fredag morgen, og den er slukket nu.

Alligevel arbejder politiet og brandteknikere stadig på stedet, for at finde årsagen.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere