Brand i etageejendom - beboere evakueret

Det brænder lige nu i tagkonstruktionen på etageejendom i Helsingør

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Beboere fra en etageejendom på Nordlysvænget i Helsingør er torsdag formiddag blevet evakueret, efter at der udbrød brand i tagkonstruktionen over en af opgangene.

Det oplyser pressevagten ved Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

Branden er anmeldt til alarmcentralen klokken 10.50.

Et billede, som som er lagt på Frederiksborg Amts Avis hjemmeside, viser, at der er kraftig røgudvikling fra branden, som kan ses langt væk.

Samme avis skriver også, at flammerne slikker op gennem taget.

Både politi og brandvæsen er på stedet.

Der er indtil videre ikke melding om, at nogen skulle være kommet til skade under branden.

Også beboere fra to omkringliggende opgange skulle være uden for fare, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere