Brand i historisk strandhotel: - Vi er i sorg

Natten til fredag udbrød der brand i det historiske Dragør Strandhotel. Branden er begrænset til bar- og restaurantområdet. Ingen personer kom til skade under branden

(Video: Kenneth Meyer)

Fredag halv to om morgenen fik politiet en anmeldelse om brand i det historiske Dragør Strandhotel.

Vagtchefen ved Københavns politi oplyser til morgen, at der ikke har været en videre udvikling i sagen.

- Vi ved ikke mere på nuværende tidspunkt. Forholdet bliver nærmere undersøgt. Vi kan oplyse, at der ikke har været nogen personskader i forbindelse med branden, siger han.

Ejerne af Strandhotellet er meget berørte over branden, hvor to af deres børn blev sendt til observation på sygehuset efter.

Dragør Strandhotel - Danmarks ældste beværtning

- Dragør Strandhotel blev grundlagt cirka år 1200. Det gør hotellet til Danmarks ældste beværtning

- De kongelige afsluttede deres svanejagt med besøg i krostuen i år 1500.

- Kroen blev moderniseret med teatersal og der blev installeret telefon i år 1900.

- Per og Britt Helgstrand gennemførte et generationsskifte 1. januar 2007 med deres yngste søn Philip Helgstrand. Philip Helgstrand var 27 år, da han overtog ledelsen af Dragør Strandhotel.

Kilde: Dragørstrandhotel.dk

Stor sorg hos ejerne
Philip Helgstrand leder strandhotellet sammen med sin kone Susanne. Philip er tredje generation af Helgstrand-familien, som driver den ikoniske beværtning. I et facebook-opslag gør de det klart, at de er i stor sorg efter nattens strabadser.

- Vi er i sorg. Vores elskede strandhotel har haft brand i nat. Klokken 01.40 ringede farmor til Susanne og råbte 'det brænder,' skriver de to ejere.

To børn blev kørt til observation for røgforgiftning efter branden, men de er sluppet uden skader. De to børn er Philip og Susannes egne børn.

Bryllupper og konfirmationer i problemer
Dragør Strandhotel er et populært sted at holde større begivenheder. Det giver også Philip og Susanne Helgstrand en del bekymringer, da en stor del af de kommende arrangementer nok skal rykkes.

De beder dog om forståelse fra deres gæster.

- Vi ved godt, at i alle er interesserede i at vide, hvad der skal ske med jeres bryllupper, konfirmationer og fester. Her til morgen har vi ikke overblikket. Vær sød at give os et par dage, til at finde ud af hvor omfattende skaderne er, skriver de.

Politiet vil i løbet af fredagen undersøge branden nærmere.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra Dragør Strandhotels ejere.

Se også: Svinkløv Badehotel brændte ned: Nu er genopbygningen sikret

Foto: René Schütze 112 - 6. jul. 2017 - kl. 11:42 Forsikringssagen afsluttet: Så mange millioner får badehotel i erstatning

Læs hele facebook-opslaget her.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere