Brand i hospital: Politi og hjemmeværn spærrer af

Der er udbrudt brand i Søndersøparken 4, der er en del regionshospitalet i Viborg

Der står store flammer op fra hospitalbygningens tag. Video: Byrd / Frederik Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En kraftig brand er brudt ud i en del af regionshospitalet i Viborg.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Det drejer sig helt præcist om Søndersøparken 4.

- Der er ikke tale om en patientafdeling. Det er personalet, der har måttet forlade bygningen, siger politiets vagtchef Rene Pagh.

Politiet fik den første melding om branden kl. 13.30. Angiveligt skulle årsagen være, at der var gået ild i noget tagpap, der er ved at blive renoveret på stedet.

- Jeg har fået bekræftet, at det er i forbindelse med renoveringen, at der er gået ild i noget undertag, siger René Pagn lidt før klokken 18.

Branden er nu under kontrol, men røgudviklingen er fortsat kraftig, fordi brandvæsnet har prioriteret de tilstødende bygninger, mens bygningen, hvor der udbrød brand er brændt ned.

Borgere i nærheden af branden er blevet orienteret af myndighederne om at blive inden for.

- Men det blæser i en heldig retning, siger vagtchefen.

Femina Kvindeløb er dog blevet nødt til at ændre rute på grund af branden.

- Og så har vi fået hjemmeværnet ud til at hjælpe politiet med afspærring, siger René Pagh.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvor lang tid det vil tage at få slukket branden.

Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Hent flere
Hent flere