Brand i KFC-restaurant

Mandag morgen er der opstået brand i fastfood-restauranten Kentucky Fried Chicken

Klokken lidt over syv var politiet og brandvæsen talstærkt til stede for at få branden under kontrol

Ved du noget, eller har du billeder? Skriv en sms til Ekstra Bladet på 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Normalt plejer der at være godt gang i friture-gryderne i Kentucky Fried Chicken på Rådhuspladsen i København.

Men mandag morgen blev det forkerte sted 'fried'.

Ifølge Hovedstadens Beredskab opstod der tidligt mandag brand i restaurantens kælderrum, og det tvang brandvæsnet til at rykke ud.

- Klokken 06.23 opstod der brand i et kælderrum i Kentucky Fried Chicken. Vi kom hurtig derud og fik slukket branden, og dermed undgik vi de det helt store skader, siger operationschef for Hovedstadens Beredskab, Michael Møller, til Ekstra Bladet.

Alligevel er der sivet en del røg op i selve restauranten, ligesom Burger King ved siden af også er blevet berørt. 

- Jeg ved ikke, om det kommer til at få en betydning for deres forretning. Vi har stadig en enkelt vogn derude, men skaderne har ikke været specielt omfattende, siger Michael Møller.

Ifølge Hovedstadens brandvæsen er branden opstået i et skralderum i kælderen, men det er fortsat uvist, hvad der er årsag til branden.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kentucky Fried Chicken, men de svarer ikke på vores opkald.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere