Brand i lastbil: Motorvej delvist spærret til i aften

Ifølge politiet er der ingen tilskadekomne

Brandvæsenet arbejder netop nu på at slukke branden nær Støvring (Foto: René Schütze).
Brandvæsenet arbejder netop nu på at slukke branden nær Støvring (Foto: René Schütze).

Der er udbrudt brand i en lastbil med halmballer på ladet på den nordjyske motorvej i sydgående retning ved Støvring.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

- Føreren af lastbilen er kommet kørerende på motorvejen, hvor han opdager, at der er brand i halmballerne. Det skyldes højst sandsynligt en gnist fra udstødningen, fortæller Per Vagn Jensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser samtidig, at ingen personer er kommet til skade.

Man har efterfølgende spærret det ene motorvejsspor i sydgående retning, da man arbejder på at slukke branden. Det forventes at påvirke trafikken indtil klokken 17.30.

- Trafikken er ikke hæmmet af det lige nu, men der vil være risiko for kødannelse, når vi nærmer os myldretiden. Det drejer sig højst om en afstand på 100 meter, men på godt nordjysk må man sige, at det er rigtig træls, lyder det fra vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere