Brand i lejlighed: En person forbrændt

Brandårsagen er stadig ukendt

Video: Kenneth Meyer

Natten til mandag udbrød der brand i en lejlighed i Topperne i Albertslund. En person er blevet kørt på hospitalet.

- Vi fik alarmen klokken 00.50. Det viste sig, at der var udbrudt brand i stuen i en lejlighed. Der var blandt andet brand i en sofa. Det lykkedes at forhindre branden i at brede sig, oplyser vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen blev lejlighedens beboer forbrændt og muligvis også røgforgiftet.

- Manden er dog udenfor livsfare, oplyser vagtchefen.

Udover skader i selve lejligheden er også overboens og underboens lejligheder blevet skadet af henholdsvis røg og vand.

Brandårsagen er endnu ikke kendt.

- Vi genoptager efterforskningen mandag, oplyser Lars Guldborg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere