Brand i lejlighed i København

Fire personer på skadestuen efter brand i ejendom

En person er tidligt onsdag morgen blevet reddet ud af en brændende lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

- Vi har reddet en person ud af lejligheden og er nu i fuld gang med at slukke branden, lyder det.

Københavns Politi oplyser, at beboerne i opgangen er blevet evakueret, og flere er blevet tilset af læge.

- Fire personer skal på skadestuen, men foreløbigt er der ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne. Branden er slukket, oplyste politiet i første omgang.

Men nu melder Hovedstadens Beredskab, at syv personer måtte en tur forbi skadestuen.

Afspærring ophævet
Ekstra Bladets mand på stedet melder om ambulancer og en del brandslukningskøretøjer.

- Der holder tre-fire ambulancer, siger han.

Sønderjyllands Alle var kortvarigt spærret fra Finsensvej til Peter Bangs Vej, men afspærringerne er blevet ophævet.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at man pt. ikke har yderligere oplysninger.

- Vi er i gang med at undersøge årsagen til branden, oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

En lejlighed er svært beskadiget af ildebranden. Foto: Kenneth Meyer
En lejlighed er svært beskadiget af ildebranden. Foto: Kenneth Meyer

Der er sendt flere ambulancer til stedet. Foto: Kenneth Meyer
Der er sendt flere ambulancer til stedet. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Hent flere
Hent flere