Brand i lejlighed på Gammel Kongevej

En brand i en lejlighed på Gammel Kongevej i hjertet København, skaber hertil aften trafikale udfordringer

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

En brand i en lejlighed på Gammel Kongevej i hjertet af København skaber hertil aften trafikale udfordringer.

Vejen er spærret i begge retninger af en række redningskøretøjer, der lige nu arbejder på stedet.

Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Branden og redningsarbejdet betyder, at al bil og bustrafik af indfaldsvejen i øjeblikket må finde alternative ruter.

Det skulle dog være muligt for personer til fods at passere.

I følge Københavns Politi er ingen personer kommet til skade ved branden. Det kunne dog let være gået anderledes.

- En ældre mand har siddet og røget i en stol, da han falder i søvn. Ilden antænder stolen, men det lykkedes manden at komme ud, siger vagtchef Michael Poulsen til Ekstra Bladet.

- Han er kørt til observation for røgforgiftning, men er ellers uskadt, lyder meldingen.

Ingen andre kom til skade i branden, der ikke nåede at udvikle sig voldsomt.

Gammel Kongevej ved søerne er afspærret af redningskøretøjer (Foto: Kenneth Meyer)
Gammel Kongevej ved søerne er afspærret af redningskøretøjer (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere