Brand i lejlighed – tre opgange evakueret

En brand i en lejlighed i København bredte sig til tagkonstruktionen

Video: Kenneth Meyer

Tre opgange i Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter blev evakueret, da der natten til onsdag udbrød brand i en lejlighed på fjerde sal. Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 02.09, men et par timer senere var branden under kontrol.

- Branden er slukket nu, men der er stadig efterslukning, siger vagtchef Thomas Tarpgaard fra Københavns Politi.

Han oplyser, at lejlighedens beboer er bragt til kontrol for røgskade, men ingen andre er kommet noget til.

Branden bredte sig til via loftet til tagkonstruktionen, og de evakuerede beboere måtte tilbringe en del af natten i en bus.

De fleste beboere kan dog snart vende tilbage til deres hjem.

- Vi skal til at finde ud af, hvem der kan vende tilbage til deres lejligheder. Det er vidst kun den ene opgang, der er blevet berørt af røg og vandskader, siger vagtchefen.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Trafikken ad Tagensvej, Tuborgvej og Frederiksborg vej er ikke berørt af brandslukningsarbejdet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere