Brand i Lille Vildmose ulmer fortsat

- Tidligst på mandag er vi færdige med efterslukningen, siger indsatsleder

Ilden ulmer fortsat i de tykke, underjordiske lag af knastør tørv og spagnum ved Lille Vildmose. Branden re tidligst helt slukket på mandag, siger indsatsleder René Kærup. (Foto: René Schütze)
Ilden ulmer fortsat i de tykke, underjordiske lag af knastør tørv og spagnum ved Lille Vildmose. Branden re tidligst helt slukket på mandag, siger indsatsleder René Kærup. (Foto: René Schütze)

På femte døgn gløder jorden i de knastørre tørveområder ved Lille Vildmose i Himmerland sydøst for Aalborg. Men nu ser det ud til, at brandfolkene har styr på den uregerlige mosebrand.

- Vi har fået en lokal smedemester til at lave nogle stålrør, som i den ene ende er flade og forsynet med huller. I den anden ende er de koblet på en brandslange.

- Rørene er 1,7 meter lange og stikkes som et spyd ned i jorden med omkring en meters mellemrum og med tryk på vandet, siger indsatsleder, beredskabsinspektør René Kærup, til Ekstra Bladet.

Termisk kamera sporer ilden
Et varmefølsomt kamera fra Beredskabsstyrelsen sendes flere gange dagligt til vejrs med en drone hen over det ca. 60 hektar store brandareal. Det termiske kamera afslører med stor nøjagtighed, hvor det brænder under jorden, og så bliver indsatsen styret derhen.

- Metoden fungerer virkeligt godt. Vandet fordeler sig nede i det brændende tørvelag. Og vi har både fået kontrol over situationen og gjort det ulmende areal mindre, siger René Kærup.

- Men der går mindst et par dage, før branden er helt slukket. Vi er tidligst færdige på mandag, lyder det fra indsatslederen.

Lokale brandfolk trækkes hjem
Slukningsmandskabet består i øjeblikket af 60 mand fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige, Hjemmeværnet og lokale brandfolk fra det Nordjyllands Beredsskab.

Siden i går fredag er brandledelsen begyndt at sende udlånte brandfolk hjem til deres stationer for ikke at svække de lokale beredskaber.

- Alene fredag rykkede vi ud til 23 naturbrande i Nordjylland. Jeg kan ikke mindes, at naturen har været så tør og brandfarlig, siger René Kærup.

112 - 26. jul. 2018 - kl. 18:59 Flyvevåbnets brandbiler i fare for at brænde inde ved Lille Vildmose  

Foto: Rene Schütze 112 - 26. jul. 2018 - kl. 05:06 Brandfolk har kæmpet hele natten for at nedkæmpe stor naturbrand  

1 af 2 På femte døgn pøses der vand på den kraftige mosebrand. Nu har værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen samt lokale hjemmeværnsfolk taget over, fordi de faste brandfolk er trukket hjem på deres egne stationer. (Foto: René Schütze)
2 af 2 Ilden ulmer fortsat i de tykke, underjordiske lag af knastør tørv og spagnum ved Lille Vildmose. Branden re tidligst helt slukket på mandag, siger indsatsleder René Kærup. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere